Marketing

fre, 24 feb 2023

af Mikkel Preisler

Instagram hopper på Twitter-vognen: Vil sælge blå flueben

Illustration shows blue verification badge, Facebook and Instagram logos (Dado Ruvic/Reuters)

For australske og newzealandske brugere vil der i løbet af den kommende uge være mulighed for at tilkøbe sig det eftertragtede blå flueben til sin Instagram- eller Facebook-profil.

Meta, som ejer de to sociale medier, vil nemlig lancere en betalingsmodel, hvor ens profil kan blive verificeret som tilhørende den person, hvis navn fremgår af profilen. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP. Abonnementet koster 84 kroner om måneden på browserversionen af de sociale medier, mens det koster 105 kroner om måneden på versionerne til iOS- og Android-enheder. - Vi udruller gradvist Meta Verified på Facebook og Instagram og forventer 100 procent tilgængelighed inden for de første syv dage, siger en talsperson for Meta. Med tiltaget forsøger Meta at gøre det sociale medie Twitter kunsten efter. Twitter indførte kort efter rigmanden Elon Musks overtagelse en betalingsmodel, der gjorde, at brugere kunne tilkøbe sig det blå flueben. Det blev mødt med blandede reaktioner, og modellen er blevet siden blevet justeret flere gange. Der er i dag både et blåt flueben og et guldfarvet flueben. Meta oplyser ikke, hvordan verifikationsprocessen skal foregå. Twitter blev i sin tid mødt med manglende tillid til, at det sociale medie på kort tid ville kunne nå at verificere, at der rent faktisk var tale om ægte brugere for et højt antal profiler på kort tid. - Denne her nye funktion handler om at øge autenticiteten og sikkerheden på tværs af vores platforme, siger Mark Zuckerberg, som er stifter af Facebook og administrerende direktør for Meta. Tiltaget giver også de to sociale medier mulighed for at tjene penge på andre måder end reklameindtægter, som er faldet kraftigt, i takt med at de højere omkostninger i forbindelse med at drive virksomhed har fået firmaer til at investere færre penge i reklamer. /ritzau/

Andre læser også

Oversigt: Her er de 4 kommuner som har hævet skatten mest siden valget Cepos offentliggør nu hvilke kommuner der har skruet voldsomt op for skatten si... Læs mere
Dommen : Marine Le Pen skal bag tremmer Marine Le Pen skal afsone 2 år bag tremmer for fusk med EU-midler Læs mere
Elon Musk vil erstatte Social Securitys kode med AI Elon Musk vil lade AI omskrive hele Social Security-systemets 60 millioner linje... Læs mere
Rimac Nevera med 1.914 hk sættes til salg – næsten som ny 1.914 hk og næsten fabriksny: Elektrisk Rimac Nevera sættes til salg for en br... Læs mere
Skyldig: Marine Le Pen fundet skyldig i svindel Den franske potentielle præsidentkandidat er fundet skyldig i svindelanklager Læs mere