Militær

tir, 23 apr 2024

af Mikkel Preisler

Briterne vil øge forsvarsudgifter til 2,5 procent af bnp

Ved et pressemøde i Polen sammen med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, meddeler Rishi Sunak, at briterne øger forsvarsudgifterne.
Henry Nicholls/Ritzau Scanpix Ved et pressemøde i Polen sammen med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, meddeler Rishi Sunak, at briterne øger forsvarsudgifterne.

Storbritannien vil øge forsvarsudgifterne som følge af globale trusler.

Det siger premierminister Rishi Sunak tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Landet vil øge forsvarsudgifterne til 2,5 procent af bnp i 2030.

- I dag meddeler jeg den største styrkelse af det nationale forsvar i en generation, siger Sunak.

Han siger også, at der vil komme yderligere militærstøtte til Ukraine.

Mere præcist vil briterne sende yderligere 500 millioner pund til det ukrainske forsvar mod den russiske invasion. Det svarer til omkring 4,3 milliarder danske kroner.

Storbritannien var ligesom USA i 1949 blandt de 12 grundlæggere af Nato, der har et mål om, at lande skal bruge minimum 2 procent af bnp på forsvar.

Det mål lever Storbritannien allerede op til. I 2023 blev 2,23 procent af bnp brugt på forsvar.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Grønland vil afvise Trump : Nok er nok Efter Trumps udmelding om at ville annektere Grønland har partileder fået nok Læs mere
Trump vil annektere Grønland Donald Trumps udtalelser om Grønland vækker bekymring Læs mere
Prisen på guld i voldsom vækst : Investorer søger sikre alternativer og kigger mod ædelmetaller I en usikkertid begynder flere og flere investorer at købe guld og ædelmetalle... Læs mere
Putin støtter våbenhvile : I teorien Vladimir Putin afviser ikke amerikansk udspil til en våbenhvile - men Putin har... Læs mere
Musk vil fyre op imod 20% af den amerikanske skattestyrelse DOGE ere nu nået til den amerikanske skattestyrelse og vil have arbejdsstyrke s... Læs mere