Militær

tir, 30 apr 2024

af Mikkel Preisler

Forsvaret udskyder populært flyshow til næste år

Danish Air Show blev senest afholdt i 2022 på Flyvestation Karup. (Arkivfoto).
Henning Bagger/Ritzau Scanpix Danish Air Show blev senest afholdt i 2022 på Flyvestation Karup. (Arkivfoto).

Forsvaret har besluttet at udskyde flyshowet Danish Air Show, få uger før at det efter planen skulle afholdes.

Showet skulle afholdes på Flyvestation Aalborg 9. juni i år, men er i stedet blevet rykket til 15. juni 2025.

Det skriver TV 2 Nord.

Ifølge presseofficer i Forsvaret Morten Valentin har man besluttet at rykke flyshowet, fordi der ikke er ressourcer til det i øjeblikket.

- Jeg er helt med på, at man har billedet af, at vi er på vej til at få tilført de her midler. Men vi har en virkelighed med kaserner, flyvestationer og mere, som er slidte, og det koster nogle ressourcer. Det er trods alt ikke vores førsteprioritet at holde Airshow, siger han til TV 2 Nord.

Danish Air Show trækker normalt mere end 100.000 gæster til.

Beslutningen om at rykke flyshowet kommer i kølvandet på, at regeringen vil tilføre yderligere 40 milliarder kroner til Forsvaret.

Ved forsvarsforliget i juni sidste år blev det besluttet, at Forsvaret skulle have 155 milliarder kroner over de næste ti år.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Kæmpe jordskælv i Thailand og Myanmar Thailand og Myanmar er i dag blevet ramt af et voldsomt jordskælv, der har medf... Læs mere
Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere