Militær

ons, 26 mar 2025

af Mikkel Preisler

Lempede krav til ansatte i forsvaret

U.S. Army photo by Sgt. Aaron Daugherty, Public domain, via Wikimedia Commons

Fra 2025 indfører Forsvaret mere fleksible helbredskrav for både militært ansatte og værnepligtige. Fremover vil grundlæggende helbredskrav stadig gælde for alle i uniform, men de nye regler giver mulighed for at tilpasse kravene, alt efter hvilken funktion soldaten skal varetage. Formålet er at gøre det nemmere for flere – herunder sårede veteraner og nye rekrutter – at bidrage til Danmarks forsvar, selvom de ikke opfylder de nuværende standardkrav men potentielt kan udfylde andre funktioner i Forsvaret.

Den geopolitiske situation spiller ligeledes en central rolle. Med udsigten til at få flere værnepligtige – herunder kvinder - ønsker Forsvaret at kunne rumme flest mulige potentielle soldater i den geopolitiske usikkerhed vi befinder os i.

De nye helbredskrav er således et vigtigt skridt mod at sikre tilstrækkeligtmandskab og et stærkere nationalt beredskab.