Militær

ons, 09 okt 2024

To danske soldaters fremtid i Irak er uafklaret efter afsluttet mission

Da daværende forsvarsminister Trine Bramsen i maj 2021 besøgte danske soldater i Irak, var der også tid til et møde med lederen af missionen "Operation Inherent Resolve". Den mission skal nu afsluttes inden september 2025. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Da daværende forsvarsminister Trine Bramsen i maj 2021 besøgte danske soldater i Irak, var der også tid til et møde med lederen af missionen "Operation Inherent Resolve". Den mission skal nu afsluttes inden september 2025. (Arkivfoto).

Fremtiden for to danske soldater, der deltager i en amerikanskledet militærmission i Irak, er lige nu under afklaring.

Det oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau, efter at det blev annonceret 27. september, at USA og Irak har indgået en aftale om at afslutte "Operation Inherent Resolve".

- De præcise detaljer for transitionen samt implikationerne for det danske militære bidrag er fortsat under afklaring, og danske myndigheder er løbende i dialog med allierede og partnere om indsatsen.

- For nuværende har Danmark to soldater udsendt som del af koalitionens tilstedeværelse i Irak, skriver Forsvarsministeriet.

Danmark vil dog fortsat være engageret i Irak gennem Freds- og Stabiliseringsfonden og gennem Natos mission i landet, oplyser ministeriet videre.

Missionen skal afsluttes inden september 2025. Herefter vil der være bilaterale sikkerhedspartnerskaber mellem USA og Irak i stedet.

USA har siden 2014 ledet koalitionen bag "Operation Inherent Resolve", som har haft til formål at bekæmpe Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Danmark har deltaget i missionen fra start, og undervejs har Danmark bidraget med kampfly, transportfly, en radar med operatører og trænere, der har uddannet irakiske sikkerhedsstyrker. Det fremgår af Forsvarsministeriets hjemmeside.

Derudover har danske stabsofficerer været udstationeret ved missionens hovedkvarter.

I dag har Danmark kun et stabsbidrag tilbage i "Operation Inherent Resolve".

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Folketinget fraråder brug af kinesisk chatbot på Folketingets enheder Ligesom med TikTok fraråder Folketinget, at politikere og ansatte bruger ny kin... Læs mere
Langt færre breve får PostNord Danmarks omsætning til at falde PostNord Danmarks brevmængder faldt med 44 procent i fjerde kvartal sammenligne... Læs mere
Jysk har fået 5000 ansøgninger inden butiksåbninger i Marokko Detailkæden Jysk vil åbne to butikker i den marokkanske kystby Casablanca til ... Læs mere
Med ny støtte vil Danmark bakke op om UNRWAs arbejde og reformer Danmark fremrykker bidraget til palæstinensisk organisation og giver flere peng... Læs mere
Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere