Miljø

ons, 18 sep 2024

Klimarådet ser ikke et nyt vindeventyr lige om hjørnet

Verdens første havvindmøllepark var dansk, og Danmark har spillet en stor rolle for udviklingen af vindmøller. Der er dog ikke tydelige tegn på, at vi er ved at sætte tilsvarende nye aftryk med andre teknologier, mener Klimarådet. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Verdens første havvindmøllepark var dansk, og Danmark har spillet en stor rolle for udviklingen af vindmøller. Der er dog ikke tydelige tegn på, at vi er ved at sætte tilsvarende nye aftryk med andre teknologier, mener Klimarådet. (Arkivfoto).

Danmark har spillet en stor rolle i udviklingen af vindmøller, som er med til at sænke udledningen af drivhusgasser over store dele af verden.

Men går man og venter på det næste store danske klimateknologisk aftryk, skal man ikke holde vejret.

Der er nemlig ikke tydelige tegn på, at Danmark er ved at sætte det aftryk. Det konkluderer Klimarådet, regeringens grønne vagthund, i en analyse.

- Vi har i Danmark en stærk grøn position, og der kan vi jo godt inspirere andre, men det er i høj grad drevet af vindmølleteknologi.

- Men vores resultater tyder på, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan forvente inden for andre klimateknologier at afsætte et tilsvarende positivt aftryk og være et foregangsland på samme måde, siger Peter Møllgaard.

Han er rektor på Copenhagen Business School og forperson for Klimarådet.

Klimarådet har undersøgt ti områder med betydning for den langsigtede omstilling af Danmark. Her har PtX muligvis de bedste forudsætninger.

- Det er en af de teknologier, der er blevet investeret meget i - det gør andre lande også - men vi har et godt afsæt, og der er en potentiel eksport for det her, som man kan regne med, siger han.

Det udfordres dog af, at vi har et relativt lille brintforbrug. Det er et af de brændstoffer, som kan laves med PtX. Det gør det svært at skabe synergi mellem udvikling og udbredelse, mener Klimarådet.

Når man ser på offentlige investeringer i klimarelateret forskning, patenter og eksport, ligger Danmark ifølge rådet i den bedre halvdel af rige lande.

Det skyldes dog især vindmølleteknologi, og vi kan ifølge Peter Møllgaard ikke lige nu forvente at sætte et tilsvarende aftryk med andre klimateknologier.

- For klimaet er det jo ligegyldigt, hvilket land der udvikler teknologierne - bare vi får teknologierne. Og spørgsmålet er, om vi kan være lige så drivende, som vi har været for vindmøllerne.

Nye klimateknologier er dog nødvendige, for at vi i fremtiden ikke udleder drivhusgasser til atmosfæren - og sågar trækker dem ud.

Skal vi have dem til at virke om 25 år, kræver det handling.

- Så er vi nødt til at investere i forskning og udvikle demonstrationsprojekter i dag - eller i hvert fald have tilstrækkelig meget tjek på det - til at vi kan anvende teknologier fra andre lande, siger han.

Hos Green Power Denmark kan afdelingschef Lea Bigom Wichmand godt mærke, at albuerne bliver mere spidse i den globale konkurrence.

- Derfor er det nødvendigt, at man fra politisk side prioriterer finansiering i forskning og udvikling og sørger for de rette rammer, siger hun i en pressemeddelelse.

Organisationen, der repræsenterer dele af energibranchen, opfordrer til, at der årligt afsættes minimum 2,5 milliarder til grøn forskning frem til 2030.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere