Nyheder

lør, 10 feb 2024

af Copenti ApS

”Bare behold bilen – vi har vundet en million i Lotto!”

Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

Et pensionist-ægtepar fra det sønderjyske vidste med det samme, hvem der først og fremmest skulle nyde godt af gevinsten, da de for nyligt vandt 1.000.000 i Lotto takket være Millionærchancen.

”Det er jo rent luksus for os at vinde en million. Vi sidder selv godt i det i forvejen, og vores datter er lige flyttet i hus, så hende vil vi godt give lidt lækre ting til det nye hjem,” fortæller den ældre sønderjyske mand, der blev noget overrasket, da han lige før jul opdagede, at der pludselig stod en million uventede kroner på kontoen.

”Vi har haft to biler, men vi havde lånt den ene ud til vores datter. Og da hun så kom med den, så fortalte vi hende, at den kunne hun godt beholde. Så brød hun helt sammen, så glad blev hun,” fortæller manden, som indrømmer, at han og konen også fik lidt fugtige øjne i situationen.

”Det varmer jo også vores hjerter, at vi sådan kan give noget videre til vores barn. Hun fik lidt ekstra julegaver. Jaeh, hun er vist godt tilfreds med den million, selv om det slet ikke er hende, der har vundet den. Selv om børnene bliver voksne, så er det stadig dejligt at se dem pakke gaver op, det er jo stadig vores børn,” fortæller manden.

Ægteparret har indtil videre ingen konkrete planer om at bruge løs af gevinsten – ikke til sig selv i hvert fald.

”Nej, men det luner da at vinde sådan en million. Det er dejligt,” forsikrer han med sin lune sønderjyske underspillethed.

Andre læser også

Usha Vance kommer til Grønland Usha Vance - gift med J.D.Vance og USA's andendame har meldt sin ankomst til gr... Læs mere
The Notorious Conor McGregor med vild udmelding om politisk debut Conor McGregors besøg i Det Hvide Hus var potentielt katalysatoren , som tændt... Læs mere
Trump skaber selv tvivl om "kill-switch" Pentagon forsøgte at afkræfte samtlige rygter om en "kill-switch" mekanisme i ... Læs mere
Moderaterne vil afskaffe EU-forbeholdene Lars Løkke vil gerne have danskerne til at droppe samtlige forbehold. Læs mere
Trump : Vil have rent kul [ som ikke findes ] Donald Trump lover USA en energirevolution med "smukt, rent kul" – men ekspert... Læs mere