Nyheder

fre, 31 mar 2023

Coop sælger ejendomme for en milliard til pensionsselskab

Koncernen Coop samler tre store kæder under ©t navn (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Dagligvarekoncernen Coop sælger ejendomme for en milliard kroner til pensionsselskabet PensionDanmark.

Det skriver parterne i en fælles pressemeddelelse. Pengene fra salget skal blandt andet bruges på den omtalte omstrukturering i koncernen, hvor blandt andet Kvickly, SuperBrugsen og Irma fremover skal samles i en kæde med navnet Coop. - Vores opsparing i mursten er vokset med et milliardbeløb gennem de seneste år, siger Kræn Østergård Nielsen, administrerende direktør i Coop, i pressemeddelelsen. - Vi bruger en del af den opsparing til at gennemføre denne store transformation. Coop har planer om at investere fire milliarder kroner i den nye strategi frem mod 2027. Salget omfatter en række ejendomme i Brøndby, Albertslund og Hasselager ved Aarhus. Fremover skal Coop leje ejendommene af PensionDanmark. Det omfatter også byudviklingsprojektet Coop Byen Vest med 378 lejligheder og rækkehuse i Albertslund. Coop har hidtil samarbejdet med PensionDanmark om projektet. - Vi ser frem til en ny fase af vores samarbejde og en investering, som vil bidrage til en fornuftig forrentning af vores medlemmers pensionsopsparinger, siger Marius Møller, direktør i PensionDanmark Ejendomme, i pressemeddelelsen. Omstruktureringen i Coop-koncernen kommer efter et særdeles svært 2022. Her har prisforhøjelser hos leverandører medført et stort fald i indtjeningen. Derfor regner man med at kunne præsentere sit dårligste resultat i Coops historie næste gang, sagde topchefen i januar. - Efter et rekordår under coronakrisen står vi nu med rekordmodvind under inflationskrisen, sagde Kræn Østergård Nielsen til Ritzau. På sigt skal butikskæden Coop være Danmarks største supermarkedskæde ifølge koncernen selv. /ritzau/

Andre læser også

Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere
Få brugere oplevede sikkerhedsbrist hos Nordnet Nordnet er tirsdag aften ikke bekendt med, at kunder har fået foretaget handler... Læs mere
Flere syriske flygtninge undersøger hjemrejse til Syrien Der er voksende interesse blandt syriske flygtninge i muligheden for hjemrejse, ... Læs mere
Venstres Ellen Trane Nørby dropper borgmesterdrøm og trækker sig Venstre i Sønderborg stiller med ny borgmesterkandidat til kommunalvalget. Det ... Læs mere
Selvstændighedspolitiker melder sig ud af Siumut og ind i Naleraq Endnu en politiker forlader regeringspartiet Siumut og melder sig ind i Naleraq ... Læs mere