Nyheder

tor, 11 maj 2023

DSB præsenterer og tester model af nyt elektrisk tog

Pressemøde med DSB og Alstom om IC5 (Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Designprocessen af det nye elektriske IC5-tog er nået så langt, at leverandøren Alstom har produceret en 1:1-skalamodel, der er udstyret med sæder, borde og øvrigt interiør.

Det oplyser DSB i en pressemeddelelse.

IC5-togene skal erstatte IC4-togene, IC3-togene og Øresundstogene, som udfases løbende, og det vil køre som både InterCityLyn-, InterCity- og regionaltog.

Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB, mener, at danskerne kan forvente kortere rejsetid og bedre komfort.

- Det er et moderne design indvendigt med bedre information til kunderne. Driftsmæssigt har det en meget høj kvalitet, hvilket betyder, at der vil være færre tog, der vil opleve fejl, siger han.

- Vi har prioriteret, at man har god benplads og to armlæn mellem sæderne. Det minder meget om et åbent lyst rum.

DSB og den franske togproducent Alstom har en aftale om leverance af 100 elektriske togsæt i årene 2025-2029.

Men direktøren kan ikke sætte en præcis dato på, hvornår togene begynder at køre.

- Aftalen er, at de første tog bliver leveret i midten af 2025. Derefter er der en periode med testkørsel, så driften fungerer, som den skal, siger Flemming Jensen.

Formålet med modellen er at teste togets funktionalitet og design over for forskellige grupper, eksempelvis brugere med nedsat mobilitet, lyder det.

Samtidig vil DSB bruge modellen til at forberede uddannelsen af DSB's personale og vise danskerne, hvad de kan se frem til i det færdige tog.

Flemming Jensen fortæller, at togene bliver leveret, så det passer med Banedanmarks opgradering af togskinner, signalsystem og elektrificering.

- Det kræver også en ombygning af hovedbanegården i Aarhus. Skinnerne skal sænkes, fordi der skal være plads til køreledninger. Det er et puslespil, siger han.

- Allerede i dag vil man kunne køre på strækninger, der i forvejen er elektrificeret. I takt med at man udruller elektrificeringen vil man kunne bruge alle togsættene.

/ritzau/

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere