Nyheder

ons, 17 maj 2023

Energibranchen: Statsejerskab af havmøller kan skræmme bydere væk

Billedpakke: Havvindmøller (Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)

Det er langtfra energibranchens ønskedrøm, at den danske stat bliver medejer af fremtidens havvindmølleparker.

SÃ¥dan lyder det fra energisektorens brancheorganisation Green Power Denmark.

For tiden forhandles der om nye udbud af havvind, og ifølge Børsen ønsker regeringen at tage et medejerskab i nye havvindmølleparker på 6 gigawatt. Også 3 gigawatt ved energiøen på Bornholm forhandles der om.

-Det er ikke noget, vi umiddelbart støtter, siger Green Power Denmarks direktør for vedvarende energi, Thomas Aarestrup Jepsen, om det statslige medejerskab.

- Vi mener, at man indfører en unødig kompleksitet i udbuddene og en usikkerhed, siger han.

Børsen erfarer fra flere kilder, at regeringen har foreslået en model, hvor der oprettes et statsligt selskab, som skal være medejer af havvindmølleparker.

Ifølge avisen går modellen ud på, at der etableres et statsligt medejerskab på 25 procent gennem såkaldte spv-selskaber (selskaber oprettet til formålet, red.).

- Det giver altid en kompleksitet, når en stat går ind og vil være medejer på et projekt, siger Thomas Aarestrup Jepsen.

- Konkret kan det være noget af det, der afholder folk fra at byde på projekterne. Derudover er det en udfordring, når en stat går ind og er medejer, og hvordan det påvirker statsstøtteregler.

- Det gælder for eksempel, når man i fremtiden skal udvikle nye produkter ude på vindmølleparkerne, eksempelvis i forbindelse med brint.

Klimaminister Lars Aagaard (M) har i et skriftligt svar til Børsen bekræftet, at det er regeringens ønske at tage medejerskab.

Lars Aagaard kommer i sit skriftlige svar dog ikke nærmere ind på, præcist hvor stort det statslige medejerskab skal være.

Aagaard peger i sit svar på, at et medejerskab vil give staten "indsigt i vigtig infrastruktur". Derudover påpeger han, at samfundet sikres en andel af gevinsten ved et medejerskab.

Hos Green Power Denmark mener man, at de behov kan imødekommes på andre måder end ved et decideret medejerskab.

- Man kan for eksempel lægge krav ind om overskudsdeling, siger Thomas Aarestrup Jepsen.

- Man kan også stille krav til byder, i forbindelse med at det er kritisk infrastruktur.

/ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere