Der er ekstra penge på vej for en række af de ansatte hos Novo Nordisk, når næste løn går ind på kontoen. Det skriver Ekstra Bladet. Novo-ansatte får 10.000 kr. ekstra i løn – Ekstra Bladet
De ekstra lønkroner, som nu kommer nogle af de 60.000 ansatte til gode, skyldes firmaets netop offentliggjorte rekordoverskud, skriver avisen. Overskuddet landede på 84 milliarder kroner efter skat, der blev realiseret sidste år.
Ekstraordinært beløb
Novo Nordisk ønsker ikke at give interview, men bekræfter dog overskudsdelingen.
- Vi kan bekræfte, at Novo Nordisk vil udbetale et ekstraordinært engangsbeløb på 10.000 kroner til faglærte arbejdere, operatører, administrativt personale, laboratorieteknikere, teknikere, lærlinge og elever, lyder det skriftlige svar fra firmaets presseafdeling.
Ikke første gang
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange personer, der kan se frem til ekstra lønkroner, skriver Ekstra Bladet.
Det er langt fra første gang, at Novo Nordisk belønner sine ansatte, når virksomheden har opnået gode resultater, Det er fire gange tidligere, i 2013, 2016, 2019 og 2023, hvor medarbejdere fik tildelt aktieoptioner. Dog med den betingelse, at de ansatte først kan råde over aktierne, hvis de stadig er ansat efter tre år.