Hver sjette nye lærer tvivler på en fremtid i folkeskolen

16 procent af lærere, der er uddannet inden for de seneste tre år, er delvist eller helt uenige i, at de fortsat ser sig selv arbejde i folkeskolen om fem år.

Det viser en ny undersøgelse omtalt af Danmarks Lærerforening. Samtidig peger tallene på, at mange nyuddannede begynder arbejdslivet uden mentor eller reduceret undervisningstid.

Mere end halvdelen har ikke en mentor

På spørgsmålet om, hvorvidt lærerne har en mentor, svarer 52 procent nej, mens 46 procent svarer ja.

36 procent svarer samtidig, at de ikke får reduceret undervisningstid som nyuddannede. 46 procent svarer, at de gør.

Danmarks Lærerforening mener, at tallene understreger behovet for bedre rammer i begyndelsen af lærerlivet.

”I mange år har vi brugt en masse læreres tid på ikke at komme godt i gang. Det skal være slut nu. Vi har taget et godt første skridt ved at få det føjet ind i overenskomsten, og nu skal vi have kød og blod på, så kvaliteten af lærerstartsordningen ikke afhænger af skolens postnummer,” siger formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

Introforløb skal indføres fra næste år

Ifølge Danmarks Lærerforening skal alle nyuddannede lærere fra næste år have et introforløb, når de begynder på deres skole.

Forpligtelsen blev ifølge foreningen skrevet ind ved de seneste overenskomstforhandlinger.

Danmarks Lærerforening peger blandt andet på mentorordninger og reduceret undervisningstid som tiltag, der kan hjælpe nye lærere bedre ind i jobbet.

DLF peger på fastholdelse

I undersøgelsen svarer 10 procent, at de er delvist uenige i udsagnet: ”Jeg ser stadig mig selv arbejde i folkeskolen om fem år.” Yderligere 6 procent er helt uenige.

38 procent er meget enige, mens 41 procent er delvist enige. 4 procent svarer ved ikke.

Gordon Ørskov Madsen mener, at indsatsen for nye lærere også har betydning for folkeskolens mulighed for at fastholde medarbejdere.

”Vi skylder de nyuddannede en bedre start på lærerlivet, men det handler faktisk ikke kun om dem. Det handler også om eleverne og om folkeskolens fremtid. Når nye lærere får en god start, øger vi chancen for, at de bliver i professionen og fortsætter med at udvikle sig – og dermed styrke den faglige trivsel hos kommende generationer af elever,” siger han.

Han peger samtidig på arbejdsmiljøet som et bredere område, der ifølge Danmarks Lærerforening har betydning for både tiltrækning og fastholdelse af lærere.

”Og så er der helt generelt brug for et bedre arbejdsmiljø for at fastholde og tiltrække lærere. Fx vil flere tolærertimer komme nye såvel som erfarne lærere til gode – og derved sikre et bedre undervisningsmiljø for alle elever, så de lærer mere og kommer godt videre i livet. Vi ser heldigvis nogle rigtig gode ambitioner fra den nye regering og en vilje til at lave markante investeringer i folkeskolen. Det er helt afgørende,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.