Nyheder

man, 06 mar 2023

af Mikkel Preisler

Ikke-dansktalende kunder er blevet afvist af Coop Bank

PLUS Flere butikker skal kunne afvise kontanter (Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix)

Coop Bank har afvist kunder, der ikke kan tale dansk.

Det skriver Politiken. Avisen bringer flere eksempler på, at banken har afvist kunder, der ikke taler dansk. Et af dem er en 28-årig malaysisk mand, der af bankens kundeservice fik at vide, at han ikke kunne få en konto, fordi han ikke taler dansk. Et andet eksempel kommer fra en tillidsmand for avisuddelerne i distributionsfirmaet Post & Medier, Claus Haagensen. 80 procent af avisuddelerne har udenlandsk baggrund, og tillidsmanden siger, at han af Coop Bank har fået oplyst, at banken siger nej til kunder, der ikke kan tale dansk. Finanstilsynet oplyser til Politiken, at en bank ikke kan afslå at oprette en basal betalingskonto til kunder, der ikke kan tale dansk. Der er dog ifølge tilsynet ikke et krav om, at banken kommunikerer med kunder på et sprog, de forstår. Altså er det i princippet kundens risiko, hvis de ikke kan tale dansk, og banken kommunikerer på dansk. Coop Banks administrerende direktør, Allan Nørholm, erkender, at bankens har afvist kunder for kategorisk. - Vi skal selvfølgelig ikke generelt afvis en kunde, der ikke kan tale dansk, hvis vi kan få at vide, at kunden har adgang til en, der kan hjælpe med at oversætte. Det retter vi op på, siger han til Politiken. - Men vi er en lille bank, som ikke har korrespondenter på engelsk eller tysk, og vi har fundet det mest ansvarligt at rådgive på det sprog, som vi ved, at kunderne kan forstå. Coop Bank har omkring 100.000 kunder. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder det meget overraskende og komplet vanvittigt, at en borger ikke kan få en konto hos en bank, fordi vedkommende ikke taler engelsk. /ritzau/

Andre læser også

Kæmpe jordskælv i Thailand og Myanmar Thailand og Myanmar er i dag blevet ramt af et voldsomt jordskælv, der har medf... Læs mere
Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere