Nyheder

ons, 14 feb 2024

Kæmpe salg: Amazon-aktier solgt for milliarder

FILE PHOTO: The logo of Amazon is seen at the company logistiks centre in Boves (Pascal Rossignol/Reuters)

Af: Wicki Oppendieck

27, 6 milliarder kroner på en uge. Det beløb har Amazon-stifter Jeff Bezos netop solgt aktier for. Det skriver Berlingske. Amazon-stifter i kæmpe aktiesalg: Har solgt for 27,6 milliarder kroner på en uge (berlingske.dk)

Salg på 24 millioner

Ifølge Berlingske fandt salget sted over to dage og er det hidtil eneste aktiesalg, som Jeff Bezos har foretaget siden 2021. Amazon blev stiftet for 30 år siden af Jeff Bezos, som i dag er bestyrelsesformand i selskabet efter tidligere at have vært topchef. Det er en del af det selskabs aktier, der nu er solgt fra.

Der er tale om et aktiesalg på 24 millioner, som Amazonstifteren tjener 27,6 milliarder kroner på, og der er stadig en del tilbage, når skatten er betalt. For Jeff Bezos flyttede sidste år fra Seattle i delstaten Washington, hvor Amazon har hovedsæde, til Miami i Florida og sparede derved 280 millioner dollar i skat på aktiesalget. Det skriver Berlingske med reference til BBC, som samtidig kan oplyse, at aktiesalg ikke beskattes i Florida, som det gør i Washington.

Formue på 190 milliarder

Berlingske fortæller, at Jeff Bezos skal stadig af med føderal skat på grund af aktiesalget. Men ifølge erhvervsmagasinet Forbes er han stadig blandt verdens rigeste mænd med en formue på omkring 190 milliarder dollar. Det skyldes blandt andet, at Amazonaktierne i det seneste år er steget med 50 procent.

Efter salget ejer Jeff Bezos ni procent af selskabet og er stadig den største aktionær. Det er ifølge Berlingske hans plan over de næste par år at sælge op til 50 millioner Amazon-aktier.

Foruden Amazon ejer Jeff Bezos rumselskabet Blue Origin, dagbladet Washington Post samt hans egen filantropiske fond, Bezos Earth Fund.

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere