Nyheder

tir, 23 jan 2024

af Helle Larsen

Legoland har stor nyhed på vej: Kendt gris flytter ind

Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Når Legoland 23. marts slår dørene op til en ny sæson, kan legeparken samtidig byde gæsterne indenfor i et helt nyt område. Der er tale om et 1500 kvadratmeter stort Duplo Gris område. Det skriver TV Syd. https://www.tvsyd.dk/billund/legoland-loefter-sloeret-for-nyhed

Hovedattraktionen i det nye område bliver Gurli & Gustavs Dukketeater. Her kan gæsterne opleve et liveshow med Gurli Gris og flere af de kendte figurer fra universet. Det skriver Legoland i en pressemeddelelse.

Hop i mudderpøle

Udover dukketeatret vil det nye område også indeholde elementer som for eksempel Gurlis hus, Far Gris' røde bil, Bedstefar Gris’ båd, ligesom der også bliver mulighed for at hoppe i mudderpøle, som er Gurli Gris' yndlingsbeskæftigelse.

Hos Legoland har man store forventninger til det nye område. Det siger Christian Woller, direktør i Legoland, i pressemeddelelsen.

- Vi er glade og stolte over at være det første sted i verden, hvor man kan opleve kombinationen af Lego Duplo og Gurli Gris komme til live. Gurli Gris er et af de mest velkendte brands blandt de mindste, og vi forventer, at det vil blive taget rigtig godt imod af vores danske såvel som vores internationale gæster, siger han.

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere