Nyheder

lør, 27 maj 2023

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Eksteriør af Rigshospitalet (Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer.

Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes - og dermed en stor del af sundhedsvæsenets - økonomi blev indgået.

- Det er vigtigt at få flere speciallæger, fordi det er dem, der kan tage fra i sundhedsvæsenet, siger hun.

- For den enkelte patient vil det betyde, at man kan tilbyde højere kvalitet, og man vil få glæde af det med det samme.

Aftalen, der fastsætter regionernes økonomi for 2024, løfter den økonomiske ramme for sundhedsområdet med 1,35 milliarder kroner.

I aftalen lyder det blandt andet, at parterne er enige om, at uddannelse af sundhedspersonale, herunder speciallæger, er en forudsætning for et robust sundhedsvæsen.

Sidste år viste en undersøgelse fra Overlægeforeningen, at hvert 12. job som speciallæge på landsplan stod ubesat.

Omregnet til alle afdelinger i landet svarer det til, at sygehusene mangler 773 speciallæger.

Af den grund er det vigtigt, at lægerne sikres de rigtige kompetencer, så "vi får mest muligt ud af de læger, vi uddanner", mener Camilla Rathcke.

- Det er vigtigt at forholde sig til, at vi ikke taler om, at der skal uddannes flere læger. Vi taler om, at de læger, vi uddanner i dag, skal sikres et videreuddannelsesforløb, siger hun.

- Det bliver ikke på bekostning af andre faggrupper i sundhedssektoren.

Samtidig vurderer hun, at beslutningen om at uddanne flere speciallæger ikke vil tage tid fra den enkelte patient.

- At blive speciallæge er et struktureret forløb, hvor man behandler patienter og går på arbejde hver dag, mens man får de kompetencer, som man skal, for at kunne kalde sig speciallæge, siger hun.

Lene Roed, formand for fagforbundet HK Kommunal, hæfter sig modsat ved en anden del af aftalen. Her lyder det, at regionerne skal nedbringe udgifter til administration med 300 millioner kroner i 2024.

Hun vurderer, at det særligt er lægesekretærerne, der står for skud. Men de udgør en vigtig faggruppe i driften af det danske sundhedsvæsen, mener hun.

- De opgaver (lægesekretærernes, red.) vil tilgå andre faggrupper, herunder læger og sygeplejersker, som vil få mindre tid til deres kernefunktioner, siger hun.

- Det vil i sidste ende gå ud over patienterne.

I aftalen fremgår det ikke præcist, at det er antallet af lægesekretærer, regeringen og Danske Regioner vil have fokus på, når der skal spares.

- Men det er derfor, vi råber op, siger Lene Roed.

I regeringen og Danske Regioners akutplan, der blandt andet skal nedbringe ventetiderne til behandling på sygehusene, fremgår det, at "lægesekretærer i højere grad skal aflaste det sundhedsfaglige personales opgaver".

Af den grund mener hun, at den nye aftale taler imod akutplanen, der blev offentliggjort i februar.

- Man giver med den ene hånd og tager med den anden, siger Lene Roed.

I december i fjor var ventetiderne på sygehusene ifølge TV 2 på det højeste niveau, siden corona ramte Danmark.

/ritzau/

Andre læser også

Danmark følger med i russisk grænsehændelse i Estland Russiske grænsevagter fjernede torsdag bøjer fra Narva-floden, som markerer gr... Læs mere
Danmarks største forsvarsfirma øger salg og indtjening i konfliktår Terma løfter sløret for strategi med ambitionen om at fordoble omsætningen ov... Læs mere
Raoul Grünthal bliver formand i JP/Politikens Hus Lars Munch stopper som formand i JP/Politikens Hus efter få uger. Han bliver fo... Læs mere
Styrelse sender i maj endelige vurderinger for ejerlejligheder Det bliver første gang i cirka ti år, at landets ejere af cirka 300.000 ejerle... Læs mere
Stine Bosse vil erstatte den danske krone med euroen I en valgtest har Stine Bosse erklæret sig helt enig i at erstatte den danske k... Læs mere