Nyheder

fre, 09 feb 2024

af Helle Larsen

Lukker ned: Milliardær går konkurs med firma

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Lars Seier Christensens UV-projekt, UV Agri, er nu gået konkurs. Det fremgår af et netop offentliggjort dekret Statstidende. Det skriver Finans. Lars Seiers UV-firma går konkurs (finans.dk)

Dræbe virus

Lars Seier Christensen stiftede Saxo Bank, hvilket gjorde ham til milliardær. Siden oprettede han en række UV-selskaber, hvor politikeren og tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen de seneste år var med i bestyrelserne.

UV Agri blev grundlagt i 2022 som led i en større satsning på UV. Det var milliardæren og politikeren begyndt at arbejde med et par år forinden. Selskabet skulle producere, sælge og udvikle UV-lys, som især kunne bruges indenfor landbruget til at dræbe bakterier og virus uden at skade omgivelserne, skriver Finans.

Ingen overskud

Inspirationen til UVH-koncernen kom efter coronakrisen. Tanken var at udvikle et UV-lys, der kunne bekæmpe virus. Koncernen tæller udover UV Agri UV Medico, UVL og UV Equestrian. Det er endnu ikke lykkedes koncernen at skabe overskud. I første regnskabsår lød underskuddet på lidt mere end 5,9 millioner kroner og året efter minus 4,7 millioner kroner ifølge Finans.

Finans oplyser, at de prøver at få en kommentar fra selskabets ledelse.

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere