Nyheder

fre, 12 maj 2023

Omstridt selskab tilbagekalder over to millioner motionscykler

Peloton recalls 2 million exercise bikes due to safety concerns (Zz/Strf/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix)

Den amerikanske virksomhed Peloton tilbagekalder over to millioner motionscykler efter anmeldelser om sæder, der er blevet løsrevet.

Det skriver avisen The New York Times.

Tilbagekaldelsen sendte torsdag amerikansk tid værdien af selskabets aktie ned med ni procent.

Det drejer sig specifikt om motionscykler af modellen PL-01, som er blevet solgt i USA mellem januar 2018 og marts 2023.

Ifølge USA's kommission for forbrugersikkerhed har selskabet modtaget 35 anmeldelser om sadelpinde, der er gået i stykker og har løsrevet sig fra cyklen, skriver The New York Times.

- Det har været vigtigt for Peloton proaktivt at engagere sikkerhedskommissionen for at adressere problemet, lyder det fra selskabet i en udtalelse.

Beslutningen om at tilbagekalde motionscyklerne er lidt af en kovending for Peloton, der før har afvist netop den udvej.

I 2021 begyndte selskabet dog også at tilbagekalde visse modeller af løbebånd.

Det skete efter, at sikkerhedskommissionen havde advaret om, at et barns død samt dusinvis af skader var blevet sat i forbindelse med udstyret.

John Foley, den daværende administrerende direktør for Peloton, sagde dengang, at selskabet havde begået en fejl ved at afvise at tilbagekalde løbebåndene.

I 2020 tilbagekaldte Peloton ifølge The New York Times også omkring 27.000 motionscykler efter at have modtaget over 100 anmeldelser om, at de gik i stykker, samt 16 anmeldelser om, at brugere havde lidt skader.

Efter at have vundet frem som amerikanernes foretrukne hjemmetræningsudstyr under coronapandemien er Peloton gået igennem en række negative sager og offentlig hån.

Blandt andet blev karakteren Mr. Big skrevet ud af efterfølger-serien til "Sex and the City" ved at dø som følge af et slagtilfælde efter at have færdiggjort en tur på en Peloton-motionscykel.

/ritzau/

Andre læser også

Telia Danmark bliver til Norlys Mobil næste år Mobilkunder hos Telia Danmark vil fremover se et nyt navn øverst i displayet. N... Læs mere
Moderaterne tabte armlægning i regeringen om lukkede regioner Fire regioner består trods Moderaternes valgprogram om at lukke regionerne. Par... Læs mere
Regioner om sundhedsråd: Afgørende at de bliver effektive Regeringen foreslår nye sundhedsråd. De skal være effektive, mener regionerne... Læs mere
Danske Bank indgår millionforlig i fransk udløber af hvidvasksag Estisk hvidvasksag har allerede kostet Danske Bank over 15 milliarder kroner. Nu... Læs mere
Klimarådet ser ikke et nyt vindeventyr lige om hjørnet Skal vi være førende på andre klimateknologier end vindmøller, kræver det i... Læs mere