Nyheder

tir, 28 mar 2023

af Mikkel Preisler

Rekordmange indvandrede for at arbejde i Danmark sidste år

Antallet af danske lønmodtagere fortsætter med at stige Danmark bagud på faglært arbejdskraft (Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

Sidste år indvandrede 31.600 personer for at arbejde i Danmark.

Det fremgår af en opgørelse fra Danmarks Statistik. Det svarer til en stigning på 24 procent sammenlignet med året før og er ikke set højere i statistikkens levetid, der strækker sig tilbage til 1997. I de foregående ti år var der i gennemsnit godt 21.000 personer, som fik en opholdstilladelse i Danmark for at arbejde. Det er bemærkelsesværdigt, da der er tale om det højeste niveau i statistikkens levetid, skriver Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv, i en kommentar. - I en tid med stor mangel på arbejdskraft har de danske virksomheder lykkedes med at rekruttere arbejdskraft i udlandet. Det er en stor succeshistorie, der i den grad sikrer vækst og stabilitet i dansk økonomi i perioden efter coronapandemien. - Den store tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft har holdt en truende overophedning for døren og sikret en stabil høj vækst i dansk økonomi. Størstedelen af de 31.600 udenlandske arbejdere kom fra Rumænien og Polen. Helt konkret kom 6000 rumænske statsborgere til Danmark for at arbejde sidste år, mens 3700 personer kom fra Polen. Beskæftigelsen her i landet fortsætter i øjeblikket med at sætte rekord, selv om et usikkert økonomisk miljø med buldrende inflation forsøger at spænde ben. Og det kan man altså primært takke den udenlandske arbejdskraft for, skriver Tore Stramer videre. - Den store tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft har været den absolutte primus motor bag de seneste års overraskende stærke fremgang i beskæftigelsen. - Konkret har den udenlandske arbejdskraft drevet cirka 40 procent af den samlede fremgang i beskæftigelsen over de seneste tre år. /ritzau/

Andre læser også

Skræmmende ord fra Musk: Det er en revolution Musk afviser kritik af hans arbejde for DOGE Læs mere
2026 GMC Sierra EV får nye varianter og lavere startpris GMC udvider sortimentet af sin elektriske pickup med nye varianter, lavere prise... Læs mere
Undersøgelse: tilliden til Tesla styrtdykker – To ud af tre amerikanere vil ikke eje en Tesla En ny måling viser, at hele 67 procent af amerikanerne ikke vil eje eller lease... Læs mere
Kong Charles rydder kortvarigt kalenderen op grund af kræft Kong Charles oplever mindre birkvinger med hans behandling : Kalender ryddes for... Læs mere
25 procent told rammer hele bilmarkedet: Her bygges bilerne 25 procents told på alle importerede biler til USA sender chokbølger gennem bi... Læs mere