Økonomisk kriminalitet

tor, 11 maj 2023

Direktør lod kriminelle hvidvaske millioner gennem firma

Exteriør af retten i Randers mm. (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Det koster en 32-årig mand to års fængsel, at han stillede to virksomhedskonti til rådighed for kriminelle til hvidvask.

Et halvt år af straffen er ubetinget og skal dermed afsones.

Dommen er afsagt torsdag ved Retten i Randers, skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Via de to virksomhedskonti er der blevet hvidvasket over 13 millioner kroner i perioden fra januar til maj 2019. Penge blev indsat på de to konti og så videreoverført. De fleste af pengene er endt i udlandet.

Firmaet har fungeret som en fakturafabrik, der skulle sløre sporet af pengene, som formodes at stamme fra kriminalitet.

De to konti blev stillet til rådighed til ukendte kriminelle, skriver NSK.

Konrad Joe Frank, der er anklager ved NSK, kalder det for en alvorlig sag.

- Hvis man er med til at sløre pengestrømme, der stammer fra kriminalitet, er man også med til at gøre, at den bagvedliggende kriminalitet kan betale sig, siger han i pressemeddelelsen.

Foruden fængselsstraf til virksomhedsejeren er virksomheden idømt en bøde på 6,9 millioner kroner. Desuden er der blevet konfiskeret 800.000 kroner, som politiet beslaglagde på de to konti.

Manden har modtaget dommen, oplyser NSK.

/ritzau/

Andre læser også

Regeringen ændrer regler for at hjælpe belarusere i klemme Belarusere, som lever i eksil i Danmark, skal kunne blive, selv om de ikke kan f... Læs mere
Arlas nummer to bliver topchef i grovvarekoncernen DLG Peter Giørtz-Carlsen bliver topchef i DLG fra januar 2025. Siden 2019 har han v... Læs mere
Oppositionen vil have regeringen til at udvide adoptionskulegravning DD, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, DF, De Radikale og Alte... Læs mere
Influencer ser frem til klarhed om regler for markedsføring Forbrugerombudsmanden risikerer at forvirre forbrugerne med sin fortolkning af l... Læs mere
Eli Lilly-regnskab skuffer og trækker Novo-aktie med ned Eli Lilly solgte mere Mounjaro og Zepbound i tredje kvartal. Analytikere forvent... Læs mere