Økonomisk kriminalitet

man, 19 jun 2023

Landsret giver tre et halvt års fængsel til tidligere chef i bank

Landsret holder retsmøde om Tvindsagen (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Vestre Landsret stadfæster straffen på tre et halv års fængsel til Spar Nords tidligere kommunikationsdirektør, Ole Madsen.

Det skriver Nordjyske.

I december sidste år tilstod Ole Madsen, at han havde bedraget sin tidligere arbejdsgiver for 20,5 millioner kroner.

Ifølge Nordjyske argumenterede den tidligere direktørs forsvarer for, at han skulle idømmes en behandlingsdom, da han har en psykisk lidelse. Alternativt ønskede han en mildere fængselsstraf.

Men landsrettens dommere fandt altså ikke grundlag for at udmåle en anderledes straf end Retten i Aarhus i december.

Bedrageriet blev opdaget, efter at Ole Madsen i 2020 havde forladt sin stilling i banken.

Han har forklaret i byretten, at han ikke magtede at bremse sig selv.

- Jeg kom i gang med noget, jeg ikke rigtigt kunne stoppe igen. Det blev en slags mani for mig, har han sagt i retten.

De mange penge gik til forbrug. Rejser, vin og tøj blev bankens penge brugt til.

- Jeg forsøgte at dulme min depression ved at købe ting af forskellig art, har Ole Madsen sagt i byretten.

Svindlen foregik dels ved misbrug af firmakort og dels ved, at han sendte falske fakturaer fra sit eget firma til Spar Nord.

Fakturaerne var for fiktive ydelser, og han godkendte dem selv som direktør i Spar Nord.

Ifølge retsmødebegæringen blev der udstedt falske fakturaer i samlet 153 tilfælde.

De første tilfælde af bedrageri skete i 2009, og det fortsatte frem til, at han forlod banken i 2020.

/ritzau/

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere