Økonomisk kriminalitet

fre, 09 jun 2023

Otte energihandlere løsladt i sag om markedsmanipulation

34-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Otte energihandlere, der er sigtet i en sag om markedsmanipulation, er blevet løsladt.

Det oplyser flere af sagens forsvarsadvokater til Berlingske.

De otte mænd der er sigtet for at have manipuleret med energihandel og opnået en uberettiget fortjeneste på et trecifret millionbeløb, blev varetægtsfængslet i slutningen af april.

17. maj blev varetægtsfængslingen forlænget til 13. juni, men fredag er de altså blevet løsladt.

Der er tale om tre direktører og fem medarbejdere fra et energihandelsfirma, der forud for fængslingen blev anholdt ved en politiaktion på adresser i Nordsjælland og i Aarhus-området.

Under grundlovsforhøret i april kom det frem, at de otte personer er sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf 299d om markedsmisbrug.

Her er strafferammen op til seks års fængsel. De nægter sig skyldige i sagen, som National Enhed for Særlig Kriminalitet Efterforsker.

Enheden specialiserer sig i efterforskning af organiseret og økonomisk kriminalitet.

Ifølge Berlingske går sagen under navnet "Operation Bonus" internt i politiet.

- Efterforskningen fortsætter, og så vil vi nok fra nu af kunne være noget mere aktive i forhold til at anfægte de synspunkter, der er gjort gældende, fordi min klient nu har adgang til at analysere på data med videre, siger advokat Jan Schneider, der repræsenterer én af de sigtede, til Ritzau.

Der er navneforbud i sagen for både de otte mænd og selskabet. Derfor må der ikke publiceres oplysninger, der gør, at mændene eller selskabet kan identificeres.

Det var Retten i Aarhus, som besluttede, at de otte mænd skulle fængsles tilbage i april. Afgørelsen blev kæret af flere til Vestre Landsret, som stadfæstede byrettens kendelse.

Men fredag er otte mænd altså igen på fri fod.

/ritzau/

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere