Anvendelsen af PFAS skal forbydes i tøj og sko, og landets vandforsyninger skal have penge til at beskytte drikkevand mod de svært nedbrydelige fluorstoffer.
Det er blandt initiativerne i en ny PFAS-handlingsplan, som samtlige partier i Folketinget har indgået og præsenterer på et doorstep i Miljøministeriet.
Handlingsplanen får en økonomisk ramme på 404 millioner i årene 2024 til 2027.
Den har været flere år undervejs og er eksempelvis nævnt i regeringsgrundlaget fra december 2022.
Det er vigtigt, at man som dansker er tryg ved at give børnene regntøj på, drikke vand fra hanen og spise kartoflerne i køkkenhaven, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
- Derfor handler tre af de store indsatser i handlingsplanen om forbud mod PFAS i tøj og sko, PFAS i jorden og i drikkevandet. Og Danmark vil allerede nu gå foran EU og forbyde PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere.
Forbuddet vil gælde fra 1. juli 2026.
Ifølge Miljøministeriet udgør PFAS fra tekstiler omkring 60 procent af alle PFAS-udledninger i EU.
Over halvdelen af den økonomiske ramme er afsat til oprensning af PFAS i drikkevand og rensning af jord for PFAS.
Regionerne anslår, at op mod 15.000 grunde i landet kan være forurenet med stofferne, skriver Miljøministeriet.
Vandforsyningerne skal fremover kunne benytte en tilskudspulje på 110 millioner kroner til at beskytte drikkevand.
- Det er heldigvis kun få vandforsyninger, der er så hårdt ramt af PFAS, at de skal rense vandet, men i de tilfælde vil forbrugeren kunne opleve høje stigninger i vandprisen. Den ulighed vil vi forhindre med en tilskudspulje, samtidig med at vi sikrer forsyningen af rent drikkevand, siger Magnus Heunicke.
Også fødevareområdet er en del af handlingsplanen. Årlige kontrolprøver kan nu eksempelvis øges med cirka 500 prøver.
- Den mad, vi spiser, kan være en kilde til eksponering for PFAS, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V).
- Derfor er det afgørende, at vi ikke blot bliver bedre til at forstå, men også til at håndtere det, når PFAS spreder sig fra foder til dyr og fra dyr til fødevarer, så vi kan tage de nødvendige forholdsregler tidligt og mindske risikoen for PFAS i vores mad.
PFAS er en samlet betegnelse for en lang række fluorholdige, miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne.
Stofferne er blevet kaldt "evighedskemikalier", da de er svært nedbrydelige samt vand- og fedtskyende.
Men stofferne ophober sig også i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt kræft og hormonforstyrrelser. PFAS medfører dog ikke akut sygdom. Det er stoffernes påvirkning af helbredet på lang sigt, der har givet anledning til bekymring.
PFAS er blevet identificeret flere steder i Danmark de senere år.
Blandt andet kom det i foråret 2021 frem og skabte meget opmærksomhed, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark, hvor køer græssede.
Mens PFAS-forurening forsøges at blive afværget og inddæmmet nationalt med den nye handlingsplan, forsøger regeringen det samme på EU-plan.
Danmark og fire andre lande foreslog i januar 2023 et forbud mod PFAS-stoffer i hele EU. Forslaget er fortsat ved at blive behandlet.
Kilde: /ritzau/
