Det kommer ikke kun til at handle om landbrugets udledning af klimagasser, når den såkaldte grønne trepart forhandler om den CO2-afgift, som regeringen har stillet landmændene i udsigt.
Klimaminister Lars Aagaard fortæller til Politiken, at han i den forbindelse også vil have diskuteret, hvordan landbrugets kvælstofudledninger kan nedbringes.
Helt konkret forestiller han sig, at man inddrager et større areal landbrugsjord og omdanner til skov.
- Og der kan man jo vælge at prioritere den jord steder, hvor der i dag vaskes meget kvælstof ud.
- Der vil der være en gevinst på lang sigt for klimaet, men også for kvælstof, hvis vi køber de arealer ud og planter træer der, siger Lars Aagaard til Politiken.
Han erkender, at det kan blive en dyr omgang for staten, hvis man skal opkøbe landbrugsjord svarende til de 250.000 hektar ny skov, som regeringen forventer at rejse.
Og han udelukker ikke, at man kan blive nødt til at ekspropriere visse områder, altså tvinge landmænd til at sælge jorden til staten.
Hos Landbrug & Fødevarer afviser formand Søren Søndergaard ikke, at der kan være dobbelt gevinst ved at tænke klima og vandmiljø sammen.
- Men det faglige og tekniske arbejde med selve vandplanerne og reduktionsmål i vandoplandene bør blive i landbrugsaftalen, siger han ifølge Politiken.
250.000 hektar skov svarer til fire gange Bornholms areal.
Den grønne trepart består ud over regeringen og Landbrug & Fødevarer af en række fagforbund, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening.
Målet med forhandlingerne er at komme i mål med regeringens klimaambitioner, samtidig med at fødevareerhvervet og de arbejdspladser, der følger i halen på det, så vidt muligt bevares.
Forhandlingerne begyndte i januar og forventes afsluttet i juni.
Kilde: /ritzau/
