Politik

ons, 10 apr 2024

Ole Birk afklarer: LA vil stadig helt af med topskatten

Ole Birk Olesen, finansordfører for Liberal Alliance, uddyber nu sin formands ord om LA's fremadrettede kurs på den økonomiske politik. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Ole Birk Olesen, finansordfører for Liberal Alliance, uddyber nu sin formands ord om LA's fremadrettede kurs på den økonomiske politik. (Arkivfoto).

Målet er stadig en fuld afskaffelse af topskatten. Men det er kun realistisk at halvere den i den kommende valgperiode.

Det slår Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, fast, efter at partileder Alex Vanopslagh i et interview i Jyllands-Posten onsdag har luftet nye tanker om partiets skattepolitik uden dog at fremlægge en fuld plan.

Den kommer først senere. Den er stadig under udvikling, siger ordføreren. Men den ligner den 2035-plan, som partiet i forvejen har kørt efter - bare med et andet tidsperspektiv.

- Nu synes jeg, at vi er blevet så stort og betydningsfuldt et parti, at vi skylder konkrete svar på, hvad vi vil gøre de næste fire år. Der siger vi, at vi de næste fire år efter et kommende valg vil gennemføre halvdelen af det, vi før ville skulle bruge 13 år på at gennemføre det hele af.

Finansieringen skal blandt andet findes ved at reducere i administrationen i kommuner, regioner og stat.

Spørgsmål: Har I lavet konkrete beregninger på, hvad det vil koste?

- Vi sidder med forskellige kladder i øjeblikket og arbejder med dem. Vi følte bare et behov for at aflive den der med, at vi ville have 95.000 færre offentligt ansatte, fordi Socialdemokratiet er begyndt at bruge rigtig meget tid på at sige, at det er det, vi vil.

- Når vi har truffet beslutning om, at det ikke er det, vi vil, vil vi gerne aflive den nu. Også selv om vi ikke er færdige med at lægge den endelige plan, siger Ole Birk Olesen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere