Der er ingen udenrigspolitisk krise.
Sådan sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag om Grønland-situationen. Men alligevel er samtlige partiledere fra Folketingets partier torsdag aften inviteret til møde i Statsministeriet om sagen, hvilket giver mindelser om tiden under coronakrisen.
De Radikales leder, Martin Lidegaard, mener, at "viden er alt i denne situation". Det siger han forud for mødet.
- Så jeg forventer en grundig indføring i regeringens efterretninger, om hvordan Trumps meldinger er blevet taget ned i USA, i EU og i Grønland - og selvfølgelig dens overvejelser om Danmarks videre reaktion, siger han i en skriftlig kommentar.
Mødet finder sted, efter Donald Trump - USA's kommende præsident - igen udtrykker stor interesse i amerikansk kontrol af Grønland. Senest ville Trump tirsdag aften dansk tid ikke afvise militær og økonomisk tvang for at få sit ønske om kontrol over Grønland opfyldt.
- For mig bliver det vigtigste fokus at sikre en konsistent og afstemt ageren med Grønland selv, det bliver afgørende i de kommende dage, siger Lidegaard, som er tidligere udenrigsminister.
Ifølge De Konservatives formand, Mona Juul, har regeringen ikke været tydelig nok i forhold til rigsfællesskabet de seneste dage.
Hun er spændt på at høre, om der er en årsag til det. Men Juul mener, at regeringen skal komme med en "præcisering" omkring rigsfællesskabets betydning. Hvad det konkret betyder, uddyber hun dog ikke.
- For Konservative er det helt centralt, at vi får en forsikring om, at regeringen arbejder for at styrke rigsfællesskabet, i den situation vi står i. Det betyder, at man er meget tydelig, i at der er et rigsfællesskab, og at vi ønsker at bevare det, siger Juul.
Franciska Rosenkilde, der er politisk leder for Alternativet, mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) bør sige fra over for Trump som i 2019. Tilbage i 2019, hvor Frederiksen var statsminister og Trump præsident for første gang, luftede Trump ideen om at købe Grønland.
Dengang afviste Frederiksen prompte. Det var "en absurd diskussion", sagde hun dengang. Trump blev så fornærmet, at han endte med at aflyse et ellers planlagt statsbesøg til Danmark.
- Det er en fejl, at man ikke er lige så tydelig denne gang. Det er umuligt at købe et andet land, og nu er der også en trussel fra Trump, og den bør regeringen tage meget alvorlig, siger Rosenkilde.
Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, kalder det for "uhørt", at "en tæt allieret truer Danmark med militær magt og handelskrig". Regeringen har leget gemmeleg og ikke bakket nok op om Grønland, mener han.
- Så jeg glæder mig til at høre, hvordan regeringen har tænkt sig at reagere, og hvilke konsekvenser det her vil få for dansk relation til USA under Trump, siger Dragsted, som mener, at Danmarks forhold til USA bør justeres, når Trump igen bliver præsident.
Ifølge Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er situationen opstået, fordi debatten om Grønlands selvstændighed har hersket i for mange år.
- Tanken om at Grønland bliver et selvstændigt land, er et fatamorgana. Nu handler det om at få snakken om selvstændighed stoppet, så vi sikrer rigsfællesskabet, siger Messerschmidt.
I stedet bør regeringen se på, hvordan Grønland oprustes militært, mener DF-formanden. Også med amerikansk hjælp. På den måde kan USA blive beroliget i forhold til, "om Grønland bliver et arnested for russiske eller kinesiske interesser".
Foruden partilederne er også det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet Inuit Ataqatigiit (IA) inviteret med til mødet. Det siger hun til TV 2. Det sker på bagkant, og efter at hun luftede en undren over ikke at være blevet inviteret til at begynde med.
Mødet i Statsministeriet begynder klokken 19.30.
Kilde: /ritzau/
