Politik

man, 23 sep 2024

SF'er overtager stafetten som formand for Statsrevisorerne

SF'eren Serdal Benli overtager posten som Statsrevisorernes formand, mens Mette Abildgaard (K) er på barsel.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix SF'eren Serdal Benli overtager posten som Statsrevisorernes formand, mens Mette Abildgaard (K) er på barsel.

SF'eren Serdal Benli er valgt som formand for Statsrevisorerne, mens Mette Abildgaard (K) er på barsel.

Det har de seks statsrevisorer besluttet på et møde mandag.

- Det er en spændende opgave. Det er også en ærefuld, vigtig og stor opgave, som jeg glæder mig til at løfte sammen med mine statsrevisorkolleger, siger Serdal Benli.

Statsrevisorerne er repræsentanter for de seks største partier i Folketinget.

De har til opgave at holde øje med, at skattekronerne bruges, som det er blevet besluttet af politikerne i Folketinget. De undersøger desuden i løbende beretninger, om pengene forvaltes effektivt.

På mandagens møde er det også besluttet, at når Mette Abildgaard vender tilbage fra barsel, genindtræder hun som formand.

- Jeg er formand, frem til at vores formand Mette (Abildgaard, red.) kommer tilbage. Det er der ikke sat en præcis dato på. Når hun kommer tilbage, kommer hun til at indtræde som formand, og det formandskab, der var før, kommer til at fortsætte, siger Serdal Benli.

SF'eren har været statsrevisorer siden 2022.

Socialdemokraternes gruppeformand, Leif Lahn (S), er mandag genvalgt som næstformand.

/ritzau/

Kilde: <b

Andre læser også

Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told Små og mellemstore virksomheder eksporterer for 12 milliarder til USA årligt, ... Læs mere
Grønlands regering: Falsk Múte B. Egede-profil sender sviner mod USA Det er ikke den rigtige Múte B. Egede, der beordrer USA til at droppe Grønland... Læs mere
Erhvervsordførere indkaldt til orientering om geopolitisk situation Orienteringen kommer, dagen efter at regeringen holdt møde med topchefer fra de... Læs mere
Støjberg i Israel er skeptisk over holdbarhed i våbenhvile og to stater Trods våbenhvile kan fred og tostatsløsning vise sig for svært, siger Inger S... Læs mere
Højere dosis af Novo-middel giver højere vægttab i nyt studie Novo Nordisk har tredoblet dosen af det aktive stof semaglutid i nyt studie, der... Læs mere