USA’s præsident Donald Trump har endnu en gang skabt overskrifter med sin vedholdende insisteren på, at Grønland bør være amerikansk. I et interview med podcasteren Vince Coglianese slog Trump fast, at han anser kontrol over Grønland for afgørende for “international sikkerhed og beskyttelse.” Siden sin tilbagevenden til embedet i januar 2025 har Trump gentagne gange nævnt Grønland som en nøgleprioritet – og han har heller ikke udelukket muligheden for magtanvendelse. Udmeldingerne har igen vakt harme både i Grønland og i Danmark og har skabt fornyet international opmærksomhed.
Forsvarsminister siger fra overfor voldsom retorik
Det er udtalelser, der ikke klæder en amerikansk præsident og komme med i forhold til en tæt allierede, som Danmark er og har været i forhold til USA.
Det er en skjult trussel, som bliver rejst overfor rigsfællesskabet. Det har jeg behov for at sige fra overfor. Udtaler Troels Lund Poulsen ifølge DR.
Det er ikke kun Troels Lund Poulsen som har kritiseret Trumps vendinger, både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har de sidste dage forsøgt at sige fra overfor det amerikanske pres, i en konflikt som mange kalder den største udenrigspolitiske krise siden den kolde krig.
Internationale medier følger sagen
Det er ikke kun i Danmark, at Trumps udmelding er blevet bemærket. Flere store, internationale nyhedsmedier har også rapporteret om præsidentens udtalelser. Historien om det amerikanske pres på Grønland bliver diskuteret i udenlandske aviser og tv-stationer, hvilket vidner om den voksende globale interesse for Arktis og regionens ressourcer.
Arktisk strategi og globale spændinger
Grønland er geostrategisk placeret mellem Nordamerika og Europa og besidder store uudnyttede mineralforekomster. Med klimaforandringernes stigende indvirkning på isen i Arktis åbner nye sejlruter, hvilket skærper stormagternes rivalisering. Ud over USA kigger både Rusland og Kina mod de arktiske områder, og det er netop denne konkurrence, Trump fremhæver, når han hævder, at Grønland er vitalt for amerikansk sikkerhed. “Vi har brug for Grønland for international sikkerhed og beskyttelse. Vi har brug for det. Vi skal have det,” sagde han i interviewet.
Besøg af vicepræsidenten – i skyggen af kritik
Denne skærpede situation falder sammen med en planlagt rejse til Grønland af USA’s vicepræsident JD Vance og hans hustru, Usha. De skal efter planen besøge den amerikanske Pituffik Space Base (tidligere Thule Air Base) på Grønlands nordvestkyst. Basen er USA’s nordligste militære anlæg og spiller en central rolle i missilforsvar, overvågning af rummet samt NATO-operationer.
Besøget er dog blevet nedskaleret efter massiv kritik fra både grønlandske og danske politikere, der ser det som en provokerende demonstration af amerikanske interesser i området.
En gammel idé i nye klæder
Den nuværende konflikt vækker minder om Trumps første præsidentperiode, hvor han i 2019 luftede idéen om at købe Grønland af Danmark – et forslag, der dengang blev afvist som “absurd” af danske embedsmænd. Siden har USA styrket sit strategiske engagement i Arktis, og med Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus er fokus på Grønland kun øget. Forbud mod minedrift af uran og olie er fortsat en realitet, men øget efterspørgsel på sjældne jordarter gør øens undergrund mere interessant end nogensinde før.
Fremtiden for Grønland
Mens Grønland slår fast, at de ønsker at fastholde deres selvstyre og tætte bånd til Danmark, peger Trump på, at den amerikanske militære tilstedeværelse er et bevis på, at Grønland allerede er vigtigt for USA’s sikkerhedspolitiske dagsorden. Spørgsmålet er nu, om hans seneste retoriske optrapning er et forhandlingsudspil – eller et varsel om mere vidtrækkende skridt.
For nu udløser Trumps gentagne krav om Grønland nye diskussioner internationalt. At også internationale medier har kastet sig over historien, vidner om en stigende global bevågenhed på Arktis og på, hvorvidt USA’s præsident faktisk vil gå “så langt, som de er nødt til”, for at sikre sig en af verdens mest strategisk vigtige øer.
