Politik

ons, 12 mar 2025

af Mikkel Preisler

Ved lukketid står vælgere stadig i kø i Nuuk

Selv om det er blevet aften, er der fortsat kø for at komme ind i Godthåbhallen i Nuuk og stemme.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Selv om det er blevet aften, er der fortsat kø for at komme ind i Godthåbhallen i Nuuk og stemme.

I Grønlands hovedstad, Nuuk, er valghandlingen blevet forlænget.

Valgstedet i Godthåbhallen skulle lukke klokken 23 dansk tid - klokken 20 grønlandsk tid - men der er fortsat borgere, der ikke er kommet igennem køen til stemmeurnerne.

Derfor fortsætter valghandlingen, indtil alle, der ankom inden lukketid, har stemt.

Det ventes at tage mellem en halv og en hel time ifølge både DR og TV 2.

Det forsinker også den efterfølgende stemmeoptælling, fortalte Bea Lennert Mølgaard, der er valgleder i Godthåbhallen i Nuuk, en halv time inden dørene lukker.

- Dem, der er her klokken otte, får lov at stemme. Men vi lukker selvfølgelig dørene kokken otte, så fremmødte får lov at stemme. Vores optælling, som vi forventede lidt efter klokken otte, rykkes til senere, siger Bea Lennert Mølgaard.

Hun oplyste også, at stemmeprocenten var 51 omkring klokken 18 grønlandsk tid.

Bea Lennert Mølgaard har været "lidt overvældet" af, hvor mange borgere der gennem tirsdagen er mødt op for at stemme i Nuuk.

- Tidligere har det været sådan, at i løbet af formiddagen tynder det ud. Men i dag har det overhovedet ikke tyndet ud. Der er hele tiden masser af mennesker.

Godthåbhallen er det eneste sted, der kan stemmes i Nuuk.

I alt er der 72 valgsteder i Grønland, hvor de 40.369 stemmeberettigede ifølge den officielle valghjemmeside valg.gl kan afgive deres stemmer.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Influenzasæsonen er ved at nå sin afslutning SSI meddeler i dag, at der for anden uge i træk er et fald i antallet af influe... Læs mere
Truth Social : Aktien i frit fald I efteråret 2024 eksploderede kursen på aktien men efter Trumps indsættelse s... Læs mere
McGregor i strid med Irlands premierminister efter besøg hos Trump Conor McGregor benyttede sit besøg i Det Hvide Hus til at kritisere Irlands imm... Læs mere
Ishockey skal lette stemningen imellem USA & Rusland I forbindelse med samtalen imellem Putin og Trump har Putin luftet ideen om at l... Læs mere