Politik

ons, 11 sep 2024

Venstre smækker døren i for Jeppe Søe

Jeppe Søe var med til at stifte Moderaterne, men er nu fortid i partiet.
Frank Cilius/Ritzau Scanpix Jeppe Søe var med til at stifte Moderaterne, men er nu fortid i partiet.

Der bliver heller ikke plads til folketingsmedlemmet Jeppe Søe hos Venstre.

Det oplyser gruppeformand Lars Christian Lilleholt (V) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Jeg ser ikke for mig, at Jeppe Søe skal optages i Venstres folketingsgruppe, lyder det fra Lilleholt.

Søe meldte sig i sidste uge ud af Moderaterne efter nogle turbulente dage med fokus på et muligt dårligt arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat. Søe krævede en undersøgelse af sagen og var ikke enig i partiledelsens løsning. Den går ud på, at en erhvervspsykolog skal undersøge sagen.

Det var i B.T.'s podcast Q&CO, at Søe sagde, at han ville trække sig fra Moderaterne.

Han har ikke selv sagt, om han vil melde sig ind i et nyt parti, men i podcasten udbad Søe sig betænkningstid og understregede, at han er blå og liberal.

Efterfølgende har en række partier sagt, at de ikke ser Søe i deres respektive partier. Det er eksempelvis De Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

I første omgang var der ingen kommentarer fra Venstre, men nu har gruppeformanden altså meldt sig på banen.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Søe. Men han har ikke givet lyd fra sig i flere dage.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Forsvarsminister stoler på amerikansk samarbejde trods Vance-tale USA er ikke på vej ud af Nato, siger Troels Lund Poulsen, der samtidig understr... Læs mere
Mette F. ser nye toner fra USA: Der er skabt en usikkerhed - Der er skabt en usikkerhed, som vi ikke har set i vores levetid, siger statsmi... Læs mere
Mette F. holder fast: Nato er den billigste vej frem for Ukraine Trods USA-modstand mod Ukraine i Nato, er det den "billigste og nemmeste" vej fr... Læs mere
Mette F. deltager i hasteindkaldt europæisk møde med topledere Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har indkaldt til europæisk topmøde mand... Læs mere