Pressemeddelelse

tir, 11 apr 2023

Columbus køber ICY Security ApS – Udvider forretningen for at imødekomme kunders efterspørgsel efter cybersikkerhed

Columbus køber ICY Security ApS – Udvider forretningen for at imødekomme kunders efterspørgsel efter cybersikkerhed

Pressemeddelelse

11.4.2023 10:09:42 CEST | Columbus

Columbus har købt ICY Security ApS, et dansk selskab, som er ledende indenfor cybersikkerhed, med henblik på at kunne tilbyde et mere komplet udbud af digitale ydelser til kunderne: ”ICY Security fokuserer på Identity & Access Management, som er et fokusområde for mange af Columbus’ kunder, der ønsker at operationalisere deres cybersikkerhedsstrategi”, siger koncernchef Søren Krogh Knudsen.

Columbus har i dag annonceret købet af ICY Security med det formål at imødekomme kundernes stigende efterspørgsel efter sikker adgang til forretningskritiske data.

“I løbet af de seneste år har Columbus haft fokus på organisk vækst og på at strømline kerneforretningen. Efter at have haft organisk vækst i de seneste syv kvartaler, tilføjer vi nu opkøb for at supplere vores fortsatte organiske vækst. Købet af ICY Security er en vigtig investering i udvidelse af vores serviceydelser som følge af vores kunders stigende efterspørgsel efter cybersikkerhed. Samtidig sikrer Columbus sig en stærk position på det hurtigt voksende marked inden for cybersikkerhed”, siger Søren Krogh Knudsen.

ICY Security er blandt de største konsulentvirksomheder i Norden indenfor Identity & Access Management (IAM), som indbefatter Identity, Governance & Administration (IGA), Access Management (AM), Privileged Access Management (PAM) og CIAM (Customer Identity & Access Management). Selskabet har mere end 50 højt kvalificerede medarbejdere i Ballerup, Aarhus og Aalborg. Columbus overtager en kundebase bestående af 70 mellemstore og store kunder. Med købet af ICY Security overtager Columbus en kundebase på mere end 70 mellemstore og store virksomheder.

Administrerende direktør i ICY Security, Christian Almskou, ser opkøbet som en mulighed for at vokse og tilbyde nye muligheder for alle medarbejdere: ”ICY Security og Columbus deler mange værdier og mål, og vi tror på, at vi sammen kan opnå resultater for vores kunder hurtigere. Dette er også en spændende nyhed for alle medarbejdere i ICY Security. At være en del af en global virksomhed åbner op for større muligheder for at opbygge nye kompetencer.”

Flytter til Columbus’ hovedkontor

Som det første skridt i processen vil ICY Security slutte sig til deres nye kollegaer i Columbus i Danmark. Ambitionen er at udvide til resten af Norden, hvor Columbus allerede har en stærk tilstedeværelse med tæt på 1.000 medarbejdere. Globalt har Columbus ca. 1.500 medarbejdere.

“Lige nu er vores fokus at byde vores nye kollegaer fra ICY Security velkommen samt at sikre en stærk tilknytning til resten af Columbus’ organisation”, siger Søren Krogh Knudsen.

Dyb indsigt er vigtigt, når det kommer til cybersikkerhed

Columbus har en bred portefølje af digitale løsninger, inklusive Cloud ERP (Enterprise Resource Planning), Change Management og Application Management Systems. ICY Securitys ekspertise inden for cybersikkerhed og Identity & Access Management er noget, som mange af Columbus’ kunder allerede er i gang med at undersøge for at sikre kritiske data.

”Der er store synergier med det, som Columbus allerede gør. Vi kan inkludere ICY Securitys services i vores eksisterende driftsmodel og i kundernes drift. Identity Access Management er en naturlig tilføjelse for os”, siger Søren Krogh Knudsen.

“Vi arbejder tæt sammen med alle vores kunder, ofte over en længere periode, hvilket betyder, at vi lærer deres forretning godt at kende. Dette er naturligvis en fordel, når det kommer til at implementere løsninger som Access Management, idet vi allerede ved hvilke systemer og brugere, som vi skal tage højde for”, siger Søren Krogh Knudsen.

Søren Krogh Knudsen siger yderligere, at han er åben for yderligere opkøb inden for cybersikkerhed: ”For at kunne tilbyde vores kunder de bedste løsninger og for at kunne accelerere ekspansionen på vores udvalgte markeder, er vi nødt til at udvikle vores kompetencer inden for dette nøgleområde. Vi er glade for at kunne tage det første skridt med ICY Security, og vi glæder os til at fortsætte denne rejse sammen.”

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spår sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber sv... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere