Pressemeddelelse

tor, 24 aug 2023

Er jeres leverandører bæredygtige?

Af Henrik Skou Pedersen, chefkonsulent i Erhvervshus Midtjylland

Pressemeddelelse

24.8.2023 | Erhvervshus Midtjylland

Hvis man som en lille eller mellemstor virksomhed ikke har styr på sine leverandørers bæredygtighed, risikerer man, at kunderne smutter i svinget.

Den grønne agenda fylder ekstremt meget i toppen af dansk erhvervsliv, og stadig flere små og mellemstore virksomheder (smv’er) oplever, at deres store og vigtige kunder stiller bæredygtighedskrav, de skal leve op til, for at forblive underleverandører. Den udvikling vil vokse markant i de kommende måneder og år, når nye bærdygtighedsdirektiver fra EU træder i kraft.

Bunden opgave

Når det gælder bæredygtighed, er det derfor ikke længere nok at have fokus på det, der foregår på egen matrikel. Smv’ernes overlevelse på sigt afhænger af, om de formår at leve op til de nye krav. Det betyder, at de fremover skal have indgående kendskab til, hvordan deres værdikæder performer på bæredygtighedsområdet.

I Erhvervshus Midtjylland oplever vi, at mange smv’er er i tvivl om, hvordan de skal tilgå dén udfordring. Som smv er man typisk en mindre spiller på den store arena og vant til klassisk sourcing, hvor pris og effektivitet er centrum for leverandørsamarbejder. Der er derfor ikke noget at sige til, hvis man er tvivlende i forhold til at bringe nye spørgsmål om bæredygtighed på banen. Men det er og bliver en bunden opgave, hvis man vil bevare sin position som leverandør til både store virksomheder og det offentlige.

Stærk markedsposition

For en smv, som ønsker at sikre sine fremtidige afsætningsmuligheder, er tiden derfor inde til at arbejde målrettet med bæredygtighed i værdikæderne – det vil sige hos leverandørerne i ind- og udland.

Det betyder, at smv’erne skal forholde sig til risikoen ved sine leverandører og produkter. De skal have kigget på de almindelige parametre, som nogle smv’er allerede kender fra CSR arbejdet og ESG-rapporteringen: Forurening og klimapåvirkning, arbejdsvilkår, menneskerettigheder og samfundspåvirkning samt ledelse og evalueringssystemer.

Udover at det bliver et lovkrav, så viser forskning, at smv’er, som lykkes med at opnå bæredygtige værdikæder, typisk styrker deres konkurrenceevne. De kommer potentielt et skridt foran konkurrenterne, kan ofte skære ned på ressourceforbruget til produktion, transport og affald, og tilføje øget værdi til produkterne.

Ved at eliminere problemer med fx arbejdsmiljø og forurening i værdikæderne, mindsker man samtidig risikoen for negativ omtale. Indsatserne kan endvidere bane vejen for udvikling af nye produkter, og åbne nye markeder, som kan bidrage til at sikre en stærk position ud i fremtiden.

Dripdrop fik sparring til at komme i gang med at se på bæredygtigheden i sine værdikæder

Vejen til succes for Aarhusvirksomheden Dripdrop ApS har været snørklet med op- og nedture, indtil virksomheden slog igennem med et paraplykoncept med fokus på bæredygtighed og i dag har verdens førende hotelkæder som kunder. Erhvervshus Midtjylland har løbende bidraget med sparring på rejsen, hvis næste fase bl.a. går ud på at øge bæredygtigheden i Dripdrops værdikæder

Bæredygtige Værdikæder er et gratis sparringsforløb, som i 2023-24 skal ruste mere end 1.000 smv’er landet over til at håndtere udfordringerne og dermed minimere risikoen for at gå bag af bæredygtighedsdansen.

Andre læser også

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere
Justitsministeren takker nej til kongelig orden Imens en række socialdemokrater i den seneste tid har modtaget ordener, siger j... Læs mere
EU godkender kæmpe amerikansk Novo-opkøb Novo Nordisk er kommet et skridt nærmere på at foretage amerikansk opkøb. Det... Læs mere
Zelenskyj: Andet bidrag af danske F-16-kampfly er kommet til Ukraine Den ukrainske præsident udtrykker sin taknemmelighed over for hele den danske n... Læs mere