Pressemeddelelse

tor, 02 mar 2023

Flyvende start for Danmarks største trafikfællesskab på abonnement

Flyvende start for Danmarks største trafikfællesskab på abonnement

Pressemeddelelse

1.3.2023 15:05:55 CET | Saphe A/S

Saphe A/S fordobler antallet af abonnementer på tre måneder og er nu oppe på mere end 100.000.

D. 13. januar 2023 kl. 19:03 rundede den danske techvirksomhed, Saphe, på rekordtid ikke mindre end 100.000 medlemmer af deres Saphe Premium abonnement. En afgørende milepæl, der markerer, at Saphe er på rette vej med deres nye abonnementsvirksomhed. En forretningsmodel, der i fremtiden skal sikre, at Saphe forbliver en bæredygtig forretning med samme høje niveau af data og nye værdiskabende funktioner til Premium-kunder. 

Fra 50.000 til 100.000 nye abonnementer på tre måneder

Siden d. 26. oktober 2021, hvor Saphe Premium blev introduceret i forbindelse med lanceringen af de nye trafikalarmer, Saphe Drive Pro og Saphe Drive Mini, er der kommet gradvist flere og flere abonnenter til. Fra oktober 2021 til oktober 2022 steg antallet fra 0 til 50.000 abonnementer. Derefter tog tilmeldingen fart. Fra oktober 2022 til start januar 2023 blev antallet fordoblet fra 50.000 til 100.000 på kun tre måneder!

- Med en fortsat stejl stigning af tilmeldinger og en lav frafaldsprocent, ser fremtiden lys ud for Saphe Premium. Flere medlemmer giver ikke kun et bedre datagrundlag for Saphe i trafikken, men også muligheden for at udvikle yderligere merværdi til Saphe Premium abonnementet. En udvikling, der allerede er i fuld gang med nye eksklusive funktioner så som opkobling til Apple CarPlay og Android Auto, visning af fartgrænser og fartassistent mm. Sådan beskriver CEO og grundlægger, Freddy Sørensen, udviklingen hos Saphe. 

Saphe 2.0

Freddy fortæller, at efter nogle år med flotte salgstal oplevede Saphe i 2019 et mere mættet marked samtidig med, at Covid-19 ramte i 2020, hvorfor Saphe ikke længere kunne se ind i en sund forretning. Derfor blev det besluttet at ændre forretningsmodellen til at være abonnementsbaseret, hvor brugerne betaler for den reelle service, som leveres. De 100.000 abonnenter og den fortsatte tilvækst er et tydeligt bevis for, at beslutningen var den rigtige. Specielt har han set en positiv udvikling hos de nye Premium-kunder, da de i højere grad indberetter de hændelser, de møder på vejene. Kunderne har særligt taget godt imod de nye trafikalarmer, Saphe Drive Mini og Pro med farveskærm, der med tydelige ikoner og lyd fortæller, hvilke hændelser de skal være opmærksomme på i trafikken. 

- Vi er kommet langt siden 2015, hvor dette eventyr startede, til i dag at have solgt mere end 1.500.000 enheder på verdensplan. Men vi sælger ikke kun en statisk enhed, men et datadrevet produkt, der ingenting er værd uden den værdifulde data, der løbende skal holdes ved lige og genereres via brugere og datapartnere. Vi skaber ikke kun tryghed én enkelt gang, men hver gang brugeren sætter sig ind i bilen, og en Saphe trafikalarm starter. Ved at introducere Saphe Premium abonnementet har vi mulighed for at fokusere på det, der reelt giver værdi – nemlig vores store trafikfællesskab, understreger Freddy. 

Bedste abonnementsløsning 

Erhvervslivet har også fået øjnene op for Saphes abonnementsforretning, der af Dansk Erhverv er blevet indstillet til E-handelsprisen 2023 i kategorien, Bedste abonnementsløsning, og ligger i top-20.

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere