Pressemeddelelse

lør, 12 aug 2023

af Mikkel Preisler

Fra kaptajn i Forsvaret til lederjob i STARK

Fra kaptajn i Forsvaret til lederjob i STARK

Pressemeddelelse

10.8.2023 08:52:16 CEST | STARK Danmark

Tidligere kaptajn i Forsvaret og veteran fra Afghanistan og Irak bliver ny trælastdirektør for STARK i Slagelse. Mentorordning og traineeforløb har hjulpet Toke Bjørnshave med springet til en civil karriere.

Afstanden mellem en karriere i Forsvaret og et direktørjob i det civile erhvervsliv kan synes stor. Men 14. august tager den tidligere kaptajn i Forsvaret Toke Bjørnshave springet og skifter uniform og kampvogn ud med lyseblå skjorte og byggematerialer som ny trælastdirektør for byggecenterkæden STARKs forretning i Slagelse.

Karrierespringet er kommet i stand gennem organisationen Velkommen Hjem, der hjælper danske veteraner med at bringe deres militære erfaringer og kompetencer i spil i det private erhvervsliv.

Gennem Velkommen Hjem fik Toke Bjørnshave et mentorforløb hos STARK Danmarks adm. direktør Britta Korre Stenholt. Hun så straks et potentiale i den tidligere soldat, og satte ham i kontakt med STARKs regionsdirektør i København, Lasse Frederiksen. Det blev til et forløb som ledertrainee i STARK, der nu resulterer i, at Toke Bjørnshave tager det store skridt op fra ’føl’ til et direktørjob hos Danmarks største leverandør af byggematerialer.

Stærke kompetencer fra Forsvaret

- Det glæder jeg mig til, for der er mange ting i STARK, som jeg genkender fra min tid i Forsvaret. Mange militære kompetencer som grundig forberedelse, præcision, organisation, samarbejde og altid at blive ved, til opgaven er løst, kan jeg tage direkte med i mit nye arbejde i STARK. På den måde er vi et stærkt match, siger Toke Bjørnshave om sit karriereskifte.

Toke Bjørnshave har opbygget en stor ledererfaring gennem sine 18 år i Forsvaret – bl.a. har han været chef for 4. Panserinfanterikompagni ved Jydske Dragonregiment. Han har også været udsendt på missioner i Afghanistan og Irak.

- Toke har bekræftet mig i, at hvis man har den rigtige indstilling, så kan resten læres. Det stod hurtigt klart, at Toke havde dybe kompetencer inden for organisation og samarbejde, så det er i høj grad Tokes egen fortjeneste, at han i dag er ansat som direktør i STARK, siger Britta Korre Stenholt om forløbet.

Friskt syn på STARK

Med ansættelsen af en tidligere kaptajn i Forsvaret øger STARK også diversiteten i STARKs ledelseslag. Og det er helt i tråd med virksomhedens overordnede strategi om at tiltrække de bedste talenter - uanset baggrund.

- Udover at vi er stolte af at hjælpe mennesker, der har ydet en særlig indsats for Danmark, kommer Toke med et friskt syn på vores virksomhed og branche. Det er sundt for alle parter, og noget, der både vil komme vores kunder og medarbejdere til gode. Vi kommer til at inspirere hinanden, så jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Toke Bjørnshaves direkte chef, regionsdirektør i STARK Jan Bo Petersen.

Udover engagementet i Velkommen Hjem arbejder STARK for at øge diversitet og inklusion i virksomheden og branchen ved at samarbejde med organisationer som Boss Ladies og Byggeriets Diversitetsdag. STARK har også tilsluttet sig Dansk Industris ’Gender Diversity Pledge’, der forpligtiger danske virksomheder til at sikre en mere ligelig kønsfordeling.

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere
Konservative : Danmark skal have en sproglov Forsker : Det vil ingen effekt have på det sprog vi snakker til dag Læs mere