Pressemeddelelse

man, 15 maj 2023

af Mikkel Preisler

Fremgang i Orklas chips- og snackforretning trods udfordrende markedsvilkår

Fremgang i Orklas chips- og snackforretning trods udfordrende markedsvilkår

Pressemeddelelse

15.5.2023 10:05:00 CEST | Orkla

Orkla Danmark aflægger 2022 regnskab for sin Confectionery & Snacks enhed, som er markedsleder på det danske chips- og snackmarked. Det er især brands som KiMs og Panda Lakrids, alle forbrugere kender fra butikkerne.

Trods udfordrende markedsvilkår viser regnskabet for 2022 fremgang i omsætning og resultat. Omsætningen udgør 853 mio. kr. i 2022 (750 mio. kr. i 2021), mens resultatet lander på 119 mio. kr. i 2022 mod 112 mio. kr. i 2021.

”Bag regnskabets tal ligger en stærk holdindsats, som vi kan være stolte over. Fremgangen på omsætningen skyldes især, at det er lykkedes at styrke eksporten af chips og snacks, hvor særligt salget til England er vokset. Et marked, som gennem mange år har været vigtigt for os og nu er vokset yderligere. Desuden har Panda Lakrids oplevet vækst i konfekturemarkedet efter en styrket markedsføringsindsats,” forklarer Carsten Hänel, CEO i Orkla Danmark.

2022 har været et udfordrende år med voldsomme prisstigninger på råvarer og energi, samt vanskelige vilkår med hensyn til at skaffe råvarer, især solsikkeolie på grund af krigen i Ukraine. Ukraine har historisk været den største leverandør af solsikkeolie til verdensmarkedet. Under disse vilkår vurderer Carsten Hänel, at resultatet er tilfredsstillende.

”De vanskelige markedsvilkår med stærkt stigende råvarepriser, inflation og høje energipriser førte til, at vi som resten af branchen måtte hæve priserne i 2022. Det er slået igennem på omsætningen, mens indtjeningen på det danske marked ikke er steget,” fortæller Carsten Hänel.

Positive forventninger trods stigende omkostninger

2023 forventningerne til Confectionery & Snacks enheden er positive hos Orkla Danmark med hensyn til videre vækst, men usikkerheden er fortsat stor på grund af den aktuelle verdenssituation med krig i Ukraine og en række følgevirkninger, herunder stadigt stigende indkøbspriser i første halvår af 2023.

”Det er min forventning, at vi i 2023 vil lykkes med yderligere at styrke vores position på markedet inden for chips og snacks, og vi ser også en mulighed for at udvide vores sortiment inden for andre udvalgte snack- og konfekture segmenter,” siger Carsten Hänel.

Fokus på optimering af ressourcer

Selvom 2022 har budt på mange udfordringer har Orkla Danmark fortsat arbejdet med en målrettet reducering af ressourceforbruget i produktionen af chips og snacks – som led i virksomhedens fokus på bæredygtighed.

På virksomhedens to fabrikker i Søndersø, som blandt andet producerer KiMs chips, er der gennem en årrække blevet arbejdet med at udnytte overskudsvarme fra produktionen. Varmtvandsbeholdere er fx erstattet med en gennemløbsvarmeveksler, som sikrer optimal udnyttelse af overskudsvarmen, mens centralvarmeanlæg og ventilationssystemer er optimeret. Som led i et løbende forsøg på at reducere brug af energi har virksomheden i 2022 gjort en målrettet indsats for at reducere gasforbruget til rumopvarmning og varmt vand på udvalgte dele af de to fabrikker.

I 2023 kører Orkla Danmark endnu et projekt – denne gang med henblik på at reducere vandforbruget i chipsproduktionen. Projektet har til formål at minimere vandforbruget i skylningen af kartoflerne, og allerede nu ser man et stort potentiale for reduktion.

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere
Konservative : Danmark skal have en sproglov Forsker : Det vil ingen effekt have på det sprog vi snakker til dag Læs mere