Pressemeddelelse
9.3.2023 10:25:06 CET | BASF A/S
For første gang nogensinde kommer konkurrencen BASF Innovation HUB til Danmark. Det er en af Europas førende virksomheder inden for forskning og innovation, BASF, der arrangerer konkurrencen – og tilmeldingen er netop blevet forlænget til den 24. marts.
For første gang nogensinde kommer konkurrencen BASF Innovation HUB til Danmark. Det er en af Europas førende virksomheder inden for forskning og innovation, BASF, der arrangerer konkurrencen – og tilmeldingen er netop blevet forlænget til den 24. marts.
”Modige iværksættere og innovative virksomheder er helt nødvendige, hvis vi som industri skal lykkes med den grønne omstilling. I BASF har vi knowhow og størrelsen til at gøre en forskel, men det er ofte små virksomheder, der bidrager med nye løsninger. Derfor er det essentielt for os at have en tæt kontakt til startupmiljøet, hvilket konkurrencen bidrager til,” udtaler Mark Meier, Vice President, Norden/Baltikum, BASF.
Det er tredje gang, at BASF Innovation Hub bliver afholdt. De tidligere konkurrencer har været afholdt i henholdsvis Central- og Sydøsteuropa, og nu er turen altså kommet til Norden.
Sejren blev begyndelsen på et eksporteventyr
I 2021 var det østrigske Revo Foods, som producerer og udvikler plantebaserede produkter i fisk og skaldyrskategorien, der løb med sejren. Siden da har de lanceret deres produkter i en række europæiske lande, og nu er det blandt andet muligt at smage virksomhedens plantebaserede laksebøffer på restauranter rundt om i Europa, herunder også København.
I 2022 gik hæderen til både Ekolive fra Slovakiet, som har udviklet en metode til at rense forurenede landområder, og den østrigske startup, Holloid, der ønsker at blive førende inden for monitorering af mikroorganismer, celler og partikler til anvendelse i blandt andet kosmetik- og medicinalindustrien.
”BASF er en virksomhed, der igennem 150 år har været igennem store forandringer, og som også selv har skabt dem. Det er præcis det, vi leder efter hos en forretningspartner: skala, en fælles vision og parathed til at udvikle industrien sammen med os. Ved BASF Innovation Hub 2022 og i diskussionerne med juryen oplevede jeg en stærk forbindelse mellem vores visioner samt et ægte ønske om at arbejde sammen om at ændre verden,” udtalte Marcus Lebesmühlbacher, administrerende direktør for Holloid efter sejren.
Pengepræmie og rådgivning i international format
Konkurrencen er delt i to runder, hvor et lokalt dommerpanel i Danmark udpeger den bedste danske idé i første runde. I anden runde vil den udvalgte danske virksomhed dyste ved den nordiske finale den 21. april mod de tre andre lokalvindere fra de øvrige nordiske lande.
Vinderen af den nordiske finale modtager EUR 5.000 sammen med tre dages konsulentrådgivning fra managementkonsulenterne hos den internationale virksomhed KEARNEY.
”I Danmark er der en stærk tradition inden for blandt andet BioScience, landbrug og cirkulære løsninger, og vi har brug for alle gode, grønne idéer, der findes,” siger Mark Meier.
Ansøgningsfristen til BASF Innovation Hub Nordic er blevet forlænget til den 24. marts. Den oprindelige deadline var 10. marts. Yderligere oplysninger om konkurrencen, og hvordan man ansøger, kan findes på: www.join-innovationhub.com.