Pressemeddelelse

tor, 29 jun 2023

Markedsplads for genanvendt elektronik runder første euromilliard i salgsværdi

Markedsplads for genanvendt elektronik runder første euromilliard i salgsværdi

Pressemeddelelse

Markedspladsen for genanvendt elektronik, Refurbed, der indtog det danske marked i 2022, har rundet sin første milliard euro i samlet salgsværdi.

Siden Refurbed blev grundlagt i 2017, har den europæiske markedsplads for genanvendt elektronik oplevet stigende interesse og vækst. Nu har virksomheden rundet sin første milliard euro i gross merchandise value, der betegner den samlede salgsværdi, som platformen har opnået på tværs af sine syv europæiske markeder, herunder Danmark.

”Vi er utroligt stolte og glade over at have rundet denne salgsmilepæl, som alle vores medarbejdere har bidraget stort til. På vegne af hele Refurbed vil jeg gerne sige mange tak til alle vores kolleger og samarbejdspartnere,” siger Peter Windischhofer, medstifter af Refurbed.

Peter Windischhofer ser milepælen som et tegn på, at forbrugerne bliver mere opmærksomme på de miljøtunge produktionsforhold og voksende mængder af elektronisk affald, som produktionen af nye elektroniske produkter medfører.

I den forbindelse viser en ny livscyklusrapport, som Refurbed har fået udarbejdet af det anerkendte forskningsinstitut Fraunhofer, at man kan spare klimaet for helt op til 91 procent CO2, 97 procent vand og 80 procent e-affald ved at købe genanvendt elektronik frem for ny.

"Vi har en klar vision om at gøre europæernes elektronikforbrug mere miljøvenligt gennem en mere cirkulær økonomi på området. Og på sigt håber vi at gøre genanvendt elektronik til en helt normal forbrugskategori som en hvilken som helst anden,” siger Peter Windischhofer.

Siden Refurbed indtog Danmark i juni 2022, har markedspladsens danske salg sparet klimaet for over 138 millioner kilo CO2-udledning* og over 400.000 kilo elektronisk affald*. Samtidig har virksomheden plantet over 46.000 træer – ét for hvert solgte produkt herhjemme – for at mindske CO2-emissioner yderligere.

* Baseret på ekstrapolerede klimaaftryksberegninger fra forskningsinstituttet Fraunhofer.

Om Refurbed
Refurbed er Danmarks hurtigst voksende online markedsplads for istandsat og genanvendt elektronik. Virksomheden indtog det danske marked i juni 2022 og tilbyder blandt andet renoverede smartphones, bærbare, tablets, kameraer, højtalere og høretelefoner samt udstyr til hjemmet som robotstøvsugere, kaffemaskiner og spillekonsoller. Refurbed blev grundlagt i Østrig i 2017 og beskæftiger i dag over 300 medarbejdere fordelt på syv europæiske markeder i Østrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Sverige samt Danmark. Virksomheden planter et træ for hvert solgte produkt for at mindske byrden på klimaet og reducere CO2-emissioner.

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere