Pressemeddelelse

tor, 20 apr 2023

NIRAS overtager aktiviteterne i den jyske rådgiver Harde Larsen Rådgivende Ingeniører A/S

Flemming Mogensen (tv), forretningsdirektør i NIRAS, indehaver og direktør Søren Harde Larsen og Søren Hageman Christensen (th), regionsdirektør i NIRAS.

Pressemeddelelse

20.4.2023 11:00:00 CEST | Niras A/S

Med overdragelsen styrker NIRAS sin position som en førende rådgivningsvirksomhed inden for byggeri i Nordjylland og inden for sundheds- og hospitalsbyggeri, hvor Harde Larsen har en stærk profil.

Det nordjyske rådgiverfirma Harde Larsen med kontor i Aalborg bliver en del af NIRAS med virkning fra 1. juni 2023. Harde Larsen yder rådgivning inden for alle kategorier af nybyggeri og om- og tilbygning samt bygningers energi- og miljøforhold. Herunder kan nævnes sundhedsbyggeri, laboratorier, klinikker, undervisningsbyggeri, storkøkkener, boliger, plejecentre, administrationsbygninger m.v.

Overdragelsen af aktiviteterne styrker NIRAS’ byggeforretning i Nordjylland og specielt inden for sundhedsbyggeri, hvor Harde Larsen har en stærk profil.

Et perfekt match

”Vi mener, at Harde Larsen og NIRAS udgør et perfekt match af ekspertise og faglige kapaciteter, og NIRAS får flere dygtige rådgivere til vores mange spændende projekter. De to firmaer komplementerer hinanden virkelig godt. Vi kender allerede hinanden godt fra fælles sygehusprojekter og fremfor alt kommer vores fælles styrker vores kunder til gode,” siger Flemming Mogensen, forretningsdirektør i NIRAS.

Aftalen sker som led i et generationsskifte i Harde Larsen A/S. For indehaver og direktør Søren Harde Larsen gælder det om at fremtidssikre aktiviteterne i en god og sund virksomhed samt dens kompetente medarbejdere. I den forbindelse er Søren Harde Larsen rigtig glad for, at Harde Larsen nu bliver en del af NIRAS, der er en stor og velrenommeret rådgivervirksomhed.

Harde Larsen og NIRAS har i forvejen et godt samarbejde om det nye Neurorehabiliteringshus på Rigshospitalet Glostrup. Projektsamarbejdet begyndte i 2013, og byggeriet nærmer sig nu ibrugtagning.

Skandinavisk netværk i NIRAS-koncernen på 700 byggerirådgivere

Med Harde Larsens ni rådgivere tæller NIRAS’ byggeriorganisation i det Nordjyske nu mere end 60 rådgivere. De indgår i et skandinavisk netværk i NIRAS-koncernen på ca. 700 byggerirådgivere.

NIRAS tilbyder et bredt spektrum af byggeriydelser relateret til sundheds- og hospitalsbyggeri, bolig-, kultur-, data-, forsynings- og industribyggeri, kontor- og erhvervsbyggeri, institutions- og kulturbyggeri samt laboratoriebyggeri.

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere