Pressemeddelelse

tor, 15 dec 2022

Panasonic vil opkøbe alle aktier i airconditiondelen af Systemair AB i Sverige

Panasonic vil opkøbe alle aktier i airconditiondelen af Systemair AB i Sverige

Pressemeddelelse

Panasonic vil udvide den kommercielle aircondition-forretning.

Panasonic meddeler i dag, at selskabets Heating & Ventilation A/C Company har planer om at erhverve forretningsdivisionen for kommercielle klimaanlæg i Systemair AB, Sverige, der er en af verdens førende producenter af ventilation og kommerciel aircondition – og som har en værdi på 100 millioner euro.

Panasonic har aftalt at købe alle udestående aktier i selskabet Systemair S.r.l og Tecnair S.p.A og på sigt også den tyske del af forretningen Systemair GmbH i Frankfurt, Tyskland. Overførslen af salgsmedarbejdere fra Systemair GmbH er underlagt HR-konsultationer i Tyskland.

Derudover har Panasonic tilbudt at erhverve alle udestående aktier i Systemair AC SAS, Frankrig, og forventer, at Systemair accepterer tilbuddet efter konsultationer med personale i Frankrig. De opkøbte enheder skal drives som konsoliderede datterselskaber for den kommercielle aircondition-forretning under Panasonics brand.


Europa er et nøglemarked for Panasonic. Her sættes klimaet højt på dagsordenen, og der gøres en ambitiøs indsats for at reducere CO2-udledninger og opnå klimaneutralitet. Ud over den voksende efterspørgsel efter energieffektive og grønne produkter har CFC-gasser, der bliver brugt som kølemiddel i klimaanlæg, en negativ effekt på den globale opvarmning. Det er grunden til, at Kigali-ændringen til Montreal-protokollen og de europæiske regler om F-gasser kræver skift til kølemidler med en lavere effekt på drivhuseffekten.

Synergi mellem virksomhederne

Systemair fremstiller vandcirkulerende klimaanlæg, der producerer varmt og afkølet vand ved at bruge overskudsvarme fra luften omkring bygninger og fabrikker. Anlæggene er designet til at cirkulere varmen i rum for at styre rumtemperaturen, hvilket kræver mindre kølemiddel.

Konsolideringen af Systemairs tre aircondition-virksomheder giver Panasonic nye udviklings-, produktions-, salgs- og vedligeholdelsesfaciliteter til den kommercielle del af forretningen inden for klima. Desuden vil Panasonic bedre imødekomme forskellige kundebehov takket være tilføjelsen af Systemairs miljøvenlige kommercielle vandcirkulerende klimaanlæg til sit udvalg af luft-til-vand varmepumper, klimaanlæg til boliger, kommercielle multi-split klimaanlæg til bygninger og airconditionanlæg, som i øjeblikket er tilgængelige i Europa. Det fremskynder virksomhedernes ESG-påvirkning (virksomhedens miljø, sociale- og samfundsmæssige) i Europa.

Country manager for Panasonic Heating & Cooling Solutions Danmark, Henriette Brune, siger om de påtænkte opkøb:

"Vi indgik en forretningsalliance med Systemair i 2019 for at begynde at indkøbe kommercielle klimaanlæg og har siden udvidet vores samarbejde. I dag sælger vi fx vores luft-til-vand varmepumper til boligen i kombination med Systemairs varmevekslere. Ved at kombinere Systemairs kommercielle klimaanlægsteknologier med vores inverter- og energibesparende teknologier kan vi levere værdiskabende løsninger til varmtvandsforsyning, opvarmning og aircondition, som vores kunder i høj grad efterspørger. Derfor er vi utroligt glade for de muligheder, vi nu kan tilbyde vores kunder gennem dette udvidede samarbejde.”

Også Systemair er tilfredse med det udvidede samarbejde. Roland Kasper, president og CEO for Systemair, siger:  

"Vores samarbejde med Panasonic har både givet os en stærk relation og skabt en dyb forståelse for Panasonics virksomhedskultur. Vi besluttede os for at frasælge vores airconditionforretning i Italien og Tyskland og har også planer om at frasælge i Frankrig, da vi er overbeviste om, at vi ved at fokusere på vores kerneforretning, ventilation, vil styrke vores tilbud til kunderne og vores strategi. Vi har en ambition om at levere klassens bedste ventilationsprodukter og være den bedste partner for vores kunder – og det kan vi netop gennem samarbejdet med Panasonic."

Andre læser også

EU har fastlagt mandat for bistand til fattigste lande på klimatopmøde EU vil fokusere på at få rejst privat kapital til klimafinansiering på klimat... Læs mere
ATP vil lave færre klimainvesteringer efter grønne fejlskud ATP-direktør siger, at mange grønne investeringer slet ikke overvejes, "fordi ... Læs mere
Fordelingen af statslige arbejdspladser i landet er uændret Vi er ikke nået i mål med at skabe bedre balance i fordelingen af statslige ar... Læs mere
Konservative vil have domstole til at smide kriminelle ud af boliger For at ramme bandemedlemmer hårdere skal domstole kunne smide kriminelle ud af ... Læs mere
Økonomista udvider ejerkredsen med Media Group Danmark Pengemagasinet Økonomista, der fokuserer på at formidle økonomi til kvinder, ... Læs mere