Pressemeddelelse

tir, 04 jul 2023

Sydbanks erhvervskunder får adgang til attraktiv finansiering af grønne og digitale investeringer

Sydbanks erhvervskunder får adgang til attraktiv finansiering af grønne og digitale investeringer

Pressemeddelelse

3.7.2023 13:00:00 CEST | Sydbank A/S

En garantiaftale med Den Europæiske Investeringsfond sikrer Sydbank muligheden for at understøtte SMV’er i Danmark og Tyskland med fordelagtig finansiering for samlet 797 mio. kr. målrettet projekter inden for innovation, digitalisering og bæredygtig omstilling.

Sydbank har igen allieret sig med Den Europæiske Investeringsfond (EIF) til fordel for bankens erhvervskunder.

Som en af de eneste banker i Danmark har Sydbank underskrevet en garantiaftale med EIF, som sikrer finansiering for i alt 797 mio. kr. til små og mellemstore virksomheder i Danmark og Tyskland. Garantien fra EIF understøttes af InvestEU-programmet, som bl.a. har til formål at fremme virksomheders adgang til finansiering i EU.

Specifikt er aftalen rettet mod erhvervskunder og projekter, der fremmer innovation, digitalisering og bæredygtig omstilling.

- Med InvestEU-programmet i ryggen kan Sydbank som Danmarks Erhvervsbank i endnu højere grad stå bag SMV’er i Danmark og Tyskland i deres ambitioner om at gå forrest med innovativ, digital og bæredygtig udvikling. Det sætter en tyk streg under Sydbanks fortsatte bestræbelser på at sikre vækst og succes for de små og mellemstore virksomheder, der er med til at drive den økonomiske udvikling. Samtidig er aftalen med EIF et udtryk for vores ønske om at bakke op om EU’s ambitiøse klimamål og bidrage til en mere bæredygtig fremtid, og vi glæder os til at se den positive effekt, den vil have på vores SMV’er i Danmark og Tyskland, siger Claus Peter Michelsen, områdedirektør for Privat og Erhverv i Sydbank.

To typer af lån

På baggrund af den nye aftale med EIF vil Sydbank tilbyde sine erhvervskunder to forskellige slags lån, ét der skal understøtte udviklingen inden for innovation og digitalisering, og ét der skal understøtte bæredygtige projekter.

- EIF vil følge den generelle udvikling i Europa og den forhåbentlig positive indvirkning, InvestEU-programmet får på europæiske virksomheder og vækstlaget i Europa, siger Marjut Falkstedt, Chief Executive i EIF, og fortsætter:

- Vi ser fortsat et behov for tematisk finansiering i mange lande, herunder i Danmark. Bæredygtighed, innovation og digitalisering er nøglekomponenter i den europæiske omstilling til en klimaneutral fremtid, og vi glæder os over at gå sammen med Sydbank for at opnå disse mål.

For to år siden opnåede Sydbank ligeledes en garantiramme fra EIF. Dengang lød beløbet på godt 2 mia. kr., som var med til at finansiere genstarten efter corona, men også den fortsatte vækst og sikring af danske arbejdspladser.

Fakta:

InvestEU

InvestEU-fondens formål er at skabe vækst og mobilisere investeringer i EU. Programmet går fra 2021 til 2027, og målet er at mobilisere offentlige og private investeringer for 372 mia. euro gennem en EU-garanti på 26,2 mia. euro, der kanaliseres gennem partnere som den Europæiske Investeringsbank, EIB, og andre finansielle institutioner.

EIF

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) er en del af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Dens centrale mission er at støtte Europas mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ved at hjælpe dem med at få adgang til finansiering. EIF designer og udvikler venture- og vækstkapital, garantier og mikrofinansieringsinstrumenter, der specifikt er målrettet mod dette markedssegment. I denne rolle fremmer EIF EU-mål til støtte for innovation, forskning og udvikling, iværksætteri, vækst og beskæftigelse. EIF blev etableret i 1994 og er aktiv i alle EU-lande, potentielle medlemslande, Liechtenstein og Norge.

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere