Pressemeddelelse

fre, 14 jul 2023

Tidligere efterskoleforstander fra Odder er ny leder i Blå Kors Genbrug

Tidligere efterskoleforstander fra Odder er ny leder i Blå Kors Genbrug

Pressemeddelelse

12.7.2023 06:30:00 CEST | Blå Kors Danmark

Efter 13 år som forstander på Rudehøj Efterskole ved Odder, skifter Jacob Hørning nu spor. Han er blevet ansat som funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug og får ansvaret for en række af organisationens genbrugsbutikker i Syd- og Midtjylland. 

Hvert år skaber Blå Kors' genbrugsbutikker overskud til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Det er den mission og det formål, som fik Jacob Hørning fra Odder til at sende en ansøgning afsted, da Blå Kors Genbrug var på udkig efter en ny leder. Og jobbet, det fik han. 

Den 1. august starter Jacob Hørning som ny funktions- og områdeleder, hvor han får ansvaret for Blå Kors' genbrugsbutikker i Syd- og Midtjylland. Hans opgave bliver i samarbejde med sine kollegaer i lederteamet at stå for udvikling, ledelse og kvalitetssikring af butikkerne og understøtte det arbejde, som de 2.200 frivillige udfører i det syd- og midtjyske.

"Jeg glæder mig til at få kendskab til og opleve Blå Kors' arbejde på nærmeste hold gennem mødet med en masse mennesker. Det bliver fedt at komme på banen og være med til at lægge gode afleveringer til de frivillige i butikkerne og i lederteamet og på den måde være med til at bidrage til driften af de enormt vigtige genbrugsbutikker", siger Jacob Hørning.

Jacob Hørning kommer direkte fra en stilling som forstander på Rudehøj Efterskole ved Odder, der er tilknyttet Dansk Oase, som har været hans arbejdsplads i 13 år. 

Han er oprindeligt uddannet lærer på Århus Lærerseminarium og har før forstanderstillingen arbejdet som viceskoleleder og lærer på Jacobskolen i Aarhus og Rinkenæs Efterskole i Gråsten.

Med sig i bagagen har Jacob Hørning 22 års erfaring fra skoleverdenen, en diplomlederuddannelse og erfaring fra detailhandelen gennem hans engagement som bestyrelsesformand i Kvickly i Odder. Han har også i flere år været frivilligt engageret i den lokale fodboldklub som træner. 

Et arbejde med mening og mennesker

Det er på mange måder en helt ny branche, han kaster sig ud i, når han efter sommerferien møder ind på sit nye arbejde i Blå Kors. Han sagde op som efterskoleforstander i februar med fratrædelse fra sommerferien og har derfor brugt foråret på at finde ud af, hvad hans nye hverdag skulle byde på. 

I forbindelse med jobskiftet er han blevet meget bevidst om, hvad der betyder noget for ham. 

"I starten tænkte jeg at jeg skulle ud og arbejde i en virksomhed - ud i erhvervslivet - men jeg blev ved med at vende tilbage til det højere formål, hvor jeg skal gøre noget for andre. Jeg kunne sagtens have skiftet til "hardcore business", hvor det handler om bundlinjen, men det gik op for mig, hvor vigtigt det er, at mennesker er i fokus. Selvfølgelig handler genbrug også om tal, men i Blå Kors handler det også om det menneskesyn og de værdier, man bærer med sig. At mennesker har værdi. Det har været meget vigtigt for mig," siger Jacob Hørning og fortsætter:

"Min tanke og mit håb er, at jeg kan bruge mine mange års erfaring med at lede mennesker, der har en sag for øje. Det her med at gøre noget for nogen. Det er det stærkeste DNA. Det er både meningsfuldt og betydningsfuldt". 

Privat bor Jacob Hørning i Odder, er gift og har fire børn. 

Andre læser også

Moderaterne får påbud af Arbejdstilsynet efter dårligt miljø Et dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne fører til, at partiet får et påbud af... Læs mere
Faldende inflation i eurozonen baner vej for ny rentesænkning Inflation i eurozonen har pil ned, og det skaber rum for flere rentenedsættelse... Læs mere
Lavere renteindtægter og millionforlig trækker Nordeas indtjening ned Nordeas indtægter fra renter er faldet en procent i tredje kvartal. Det samlede... Læs mere
Karantæneordning til rockere på førtidspension er aldrig blevet brugt En ifølge Ane Halsboe "fornuftig ordning" om karantæne til rockere på ydelse ... Læs mere