Pressemeddelelse

tir, 05 nov 2024

Ulrik var buddhistisk munk. Nu skal han sikre millioner til verdens mest effektive velgørenhed.

Pressemeddelelse

Organisationen “Giv Effektivt” indsamler penge til veldokumenteret og omkostningseffektiv velgørenhed. Indtil nu har de været drevet af frivillige iværksættere og igangsat for 4 mio. kr. sundhedsfremmende arbejde i Afrika. Nu har de fået midler til at ansætte deres første direktør: Ulrik Johnsen, som skal lede arbejdet med at nå deres ambitiøse mål om at rejse 10 gange så mange penge årligt. Den 29-årige er CBS-uddannet og har tidligere været buddhistisk munk:

“Jeg har altid gerne villet bidrage til verdens fremgang og hører selv til en dem, der i første omgang følte modstand til tanken om at hive lommeregneren frem for at sikre, at mine donationer rent faktisk gjorde en forskel. Men da jeg begyndte at forstå, hvor stor en forskel, der kan være på gennemsnitlig og exceptionel velgørenhed, indså jeg, at der virkelig er noget om snakken. Dygtige forskere, der hvert år bruger titusindvis af timer på at finde frem til verdens bedste organisationer målt på omkostningseffektivitet, estimerer, at de fleste mennesker nemt vil kunne gøre en 100 gange større forskel med deres donationer.” 

Siden Giv Effektivt blev grundlagt i 2022 er organisationen vokset hastigt. Den sendte en halv million kroner til effektiv velgørenhed i sit første halve år og 2,2 millioner kroner i 2023. Nu er organisationen klar til yderligere vækst, og en mand fra Nordsjælland går fra at være munk til at blive direktør. 

Efter gymnasiet rejste han til Asien og tilbragte flere år på buddhistiske klostre, bl.a. i lære som munk i Myanmar. Da han hørte om konceptet “Effektivt Altruisme” og lærte om, hvordan man kan bruge evidens og videnskab til at forbedre velgørenhed, skiftede han sin livsbane. Han begyndte på Copenhagen Business School med et ønske om at forbedre verden. I sidste uge startede han i sin drømmestilling som direktør. 

"Meget er blevet bedre i verden de seneste årtier, men der er stadig alt for mange, der lever i fattigdom og dør af sygdomme, som vi ved, hvordan vi kan forebygge og behandle. Meget få ved, hvor stor en forskel, der kan være på velgørenhed og penge er en flaskehals for at opskalere indsatsen. Giv Effektivt kommer løbende med opdaterede anbefalinger om de mest effektive organisationer”, siger Ulrik og tilføjer. “Hos Giv Effektivt gør vi det nemt for danskerne at give til det, vi ved virker.”

På verdensplan dør millioner af mennesker hvert eneste år af sult, tørst og sygdomme, som nemt og billigt kan forebygges og kureres. Vi kan - som individer og som samfund - forhindre mange af disse dødsfald ved at støtte effektivt velgørenhedsarbejde. Myggenet mod malaria, kosttilskud mod underernæring, ormekure mod maveinfektioner og vacciner mod børnesygdomme er eksempler på langstrakte sundhedskriser typisk er 100 gange billigere at løse end de akutte kriser, vi oftest hører om i medierne. Og det er præcis den slags tiltag, som Giv Effektivt anbefaler og samler penge ind til. Vi kan være moralske superhelte og være med til at redde flere liv, end vi er klar over.

Andre læser også

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere
Justitsministeren takker nej til kongelig orden Imens en række socialdemokrater i den seneste tid har modtaget ordener, siger j... Læs mere
EU godkender kæmpe amerikansk Novo-opkøb Novo Nordisk er kommet et skridt nærmere på at foretage amerikansk opkøb. Det... Læs mere
Zelenskyj: Andet bidrag af danske F-16-kampfly er kommet til Ukraine Den ukrainske præsident udtrykker sin taknemmelighed over for hele den danske n... Læs mere