Pressemeddelelse

fre, 14 jul 2023

Ustabile elpriser og vejen mod en bæredygtig fremtid: Kunstig intelligens er en nødvendighed

Ustabile elpriser og vejen mod en bæredygtig fremtid: Kunstig intelligens er en nødvendighed

Pressemeddelelse

13.7.2023 08:47:00 CEST | Viasol A/S

Elpriserne har vist sig at være yderst ustabile, og det skaber udfordringer for forbrugeren og samfundet. Vi står over for en vigtig debat om, hvordan vi kan skabe stabilitet og bæredygtighed på energiområdet.

Det kan virke som en kompliceret opgave for forbrugerne, når de skal navigere på elmarkedet. Spørgsmålet omkring grønne investeringer, såsom elbil, varmepumper og solceller, kombineret med de stigende og variable elpriser, kræver grundige overvejelser. Får man refusion for elbilen? Kører den langt nok på en opladning? Kan det svare sig med solceller og batteribank eller er elprisen for lav? Det er afgørende, at vi træffer de rigtige beslutninger og laver de rigtige investeringer, så vi ikke efterlades på perronen, når det grønne tog for alvor tager fart.

Det handler mere om penge end grøn omstilling for energikøbmændene

Ifølge eksperter, er det prisudsvingene, som energikøbmændene bruger til at drage fordel af deres markedsspekulation. Vi står altså i en problematik, hvor mellemhandlere kan lukrere på de svingende elpriser, mens befolkningen bare må krydse fingre og håbe, at elregningen ikke er af uoverkommelig størrelse.

Tobias Nielsen, CRO for solcellevirksomheden Viasol, forklarer, at el-spekulanterne kan være med til at presse elnettet ud på et niveau, der hverken gavner samfundet eller den grønne omstilling.

»Udfordringen i, at der bliver spekuleret i at lave en “unødvendigt” god forretning, for at tjene en overflod af penge, er, at det sker uden fokus på at mindske belastningen på vores elnet«, udtaler han.

Er AI løsningen?

For forbrugerne og samfundet som helhed, må det være et mål, at vi ønsker stabilitet i elnettet. Det betyder at udligne elforbruget nationalt og europæisk i løbet af dagen, i stedet for at have spidsbelastningsperioder om morgenen og eftermiddagen/aftenen. Det ville både gavne ift. en lavere og mere stabil elpris, men det ville også gøre, at elnettet ikke blev spidsbelastet.

»Hvis vi undgår spidsbelastningerne, så ville der være færre perioder, hvor der er behov for at trække på sorte energikilder, elnettet ville ikke blive nedslidt hurtigere end nødvendigt og forbrugerne ville spare penge på elregningen. What’s not to like?« fortsætter Tobias.

Tanken om at give forbrugerne magten tilbage ved hjælp af kunstig intelligens (AI) har vundet frem i samfundet. AI og andre intelligente teknologier kan spille en afgørende rolle i optimeringen af energistyring.

Den grønne dagsorden har skabt et miljø, hvor flere virksomheder arbejder på at udvikle produkter, der giver forbrugerne mulighed for at tage kontrol tilbage over deres energiforbrug. Disse teknologier fokuserer på at optimere energistyring, automatisere processerne og simpelthen bare gøre det lettere for forbrugerne at forstå og håndtere deres energiforbrug på en bæredygtig måde.

En af de vigtigste målsætninger for energisektoren er at lette byrden for forbrugerne og samtidig bidrage til samfundet, og hele verden, som helhed. Ved at implementere intelligent energistyring gennem AI-teknologier, kan vi opnå mere stabile elpriser og en grønnere energiforsyning.

»Det er vigtigt, at befolkningen åbner op for en debat om de her udfordringer, vi står over for på energiområdet – både for at undgå, at energikøbmændene tjener styrtende på unødvendigt høje elregninger og at vi selv får mere stabile elpriser, men vigtigst af alt for den grønne omstilling«, afslutter Tobias.

Tilgangen (med AI-teknologier) kan altså være med til at bevæge samfundet i retning af at begrænse stigningen i verdenstemperaturen og dermed skabe en bæredygtig fremtid.

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spår sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber sv... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere