SEO Optimering

fre, 09 feb 2024

Google udruller ny intelligent sprogmodel

Alphabet-ejede Google er aktuelt i gang med udrulningen af dets hidtil mest avancerede og intelligente sprogmodel ved navn Gemini. (Arkivfoto).
Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix Alphabet-ejede Google er aktuelt i gang med udrulningen af dets hidtil mest avancerede og intelligente sprogmodel ved navn Gemini. (Arkivfoto).

Torsdag har Google taget hul på udrulningen af sin sprogmodel ved navn Gemini.

Der er tale om Googles gratis chatbot Bard, som er blevet indrettet med ny kunstig intelligens og omdømt til Gemini.

Amerikanske kunder kan således tegne et abonnement for 19.99 dollar - omkring 138 kroner - om måneden og tilgå den mere avancerede Gemini-tjeneste.

I abonnementet får kunderne også mere lagerplads, og de vil med tiden få adgang til Gemini-tjenesten i Gmail, fremgår det.

Denne pakke kaldes for "Google One AI Premium Plan".

Google er ejet af moderselskabet Alphabet, og det nye produkt er techgigantens modsvar til konkurrenten Microsoft, som ligeledes har satset på at udbyde produkter med kunstig intelligens.

Microsoft er nemlig storinvestor i selskabet OpenAI, som står bag ChatGPT - den populære sprogmodel, som blev lanceret i slutningen af 2022 og hurtigt fik over 100 millioner brugere.

Lanceringen af Gemini er ikke kun et udtryk for, hvordan konkurrencen på markedet for AI-produkter tager til. Det er også et udtryk for, hvordan den tager til specifikt blandt de AI-drevne produkter, som der opkræves betaling for.

"Gemini Advanced" blev fra torsdag amerikansk tid tilgængelig på engelsk i 150 lande, har produktchef Jack Krawczyk oplyst.

Det fremgår ikke, hvilke andre lande end USA, udrulningen gælder.

Udrulningen vil dog fortsætte internationalt, og der vil blandt andet blive tilføjet japanske og koreanske sprogfunktioner, lyder det.

Google selv har tidligere vurderet, at Gemini er den første model indenfor kunstig intelligens, der kan slå menneskelige eksperter i en række intelligenstests.

Da moderselskabet Alphabet i slutningen af sidste måned fremlagde regnskab, blev den nye sprogmodel også fremhævet.

Ifølge Sundar Pichai, der er administrerende direktør i selskabet, vil den nemlig blive toneangivende for Alphabets fremtid.

- Når vi går ind i Gemini-æraen, er det bedste endnu ikke kommet, sagde han.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

Analyse: Særlig moms på frugt og grønt er både dyr og bøvlet Differentieret moms på sunde fødevarer har både fordele og ulemper, viser ana... Læs mere
Krav til biomasse skærpes yderligere: Gammel skov må ikke bruges Et EU-direktiv skærper krav til biomasse, og Danmark går ifølge minister et s... Læs mere
Forkvinde for sygeplejerådet genvalgt uden modkandidater Dorthe Boe Danbjørg trådte til i 2023, da forgængeren trak sig. Nu får hun y... Læs mere
Forkvinde for sygeplejerådet får fire år mere på posten Dorthe Boe Danbjørg trådte til i 2023, da forgængeren trak sig. Torsdag er hu... Læs mere
Sygdom i nærmeste familie sender folketingsmedlem på orlov Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne holder orlov på ubestemt tid, oplyse... Læs mere