Står du og overvejer at købe en erhvervsejendom? Det kan være, at du vil udleje boliger eller mangler en ejendom til at drive din virksomhed i som f.eks. et kontor, en butik eller et lager. Her kommer et par ting, som er godt at vide om erhvervsejendomme.
Det praktiske
At købe en erhvervsejendom kan være en mere kompliceret oplevelse end køb af almindelige ejendomme. Det er en god ide at få lavet en byggeteknisk rapport inden du beslutter dig for at købe noget, og derefter få en boligadvokat til at gå igennem alle dokumenterne. På den måde er du sikker på, at alt er som det skal være, fordi en professionel har kigget det hele igennem.
Hvilken slags ejendom leder du efter?
Grundet at der er så mange forskellige typer erhvervsejendomme, kan det godt tage lidt tid at finde det helt rigtige. Hvis du f.eks. leder efter et nyt kontor til dig og dine ansatte, hvor stort skal det så være, og hvor mange skal der være plads til? Vil du have en bygning kun med dit firma, eller er du villig til at deles om pladsen som et kontorfællesskab? Det kan også være at i har brug for et lager. Mulighederne er mange.
Hvis du selv vil bygge
Det er også en mulighed selv at bygge din ejendom som f.eks. et kontor på en erhvervsgrund. Her er der dog nogle lovkrav og regler, som skal overholdes. Du skal have en gyldig byggetilladelse, som du får fra kommunen. Derudover skal du også være sikker på at ejendommen overholder bygningsreglerne og brandsikkerhedskravene. Der findes bl.a. krav til både sikkerhedsudstyr og udsugning. Du skal også være sikker på at din ejendom overholder miljøkrav og energikrav, som man bl.a. bruger ved installationer. Alle disse ting kan du få hjælp til fra en boligadvokat.