Sundhed

tor, 29 aug 2024

Hæstorp retter ind efter regeringen i spørgsmål om brug af hash

Sophie Hæstorp Andersen (S) kæmpede som Københavns overborgmester aktivt for at tillade brug af for eksempel hash til eget forbrug. Det kommer hun ikke til at gøre som social- og boligminister. (Arkivfoto).
Emil Helms/Ritzau Scanpix Sophie Hæstorp Andersen (S) kæmpede som Københavns overborgmester aktivt for at tillade brug af for eksempel hash til eget forbrug. Det kommer hun ikke til at gøre som social- og boligminister. (Arkivfoto).

Tirsdag i denne uge besøgte Sophie Hæstorp Andersen (S) Christiania som overborgmester i Københavns Kommune.

Socialdemokraten har kæmpet for at tillade brug af for eksempel cannabis, men efter at hun torsdag blev udnævnt til social- og boligminister, kommer hun ikke længere til at markedsføre det synspunkt udadtil.

- Jeg har sagt, at min holdning for to dage siden på Christiania omkring legalisering og et ønske om et forsøg i København, det står uændret.

- Men nu går jeg ind i et regeringssamarbejde og dér må jeg jo respektere den linje, der er, i hvert fald her og nu. Og det gør jeg selvfølgelig også, siger Sophie Hæstorp Andersen torsdag i forbindelse med ministeroverdragelsen.

Tidligere i år meddelte hun, at Københavns Kommune ønskede at lave et forsøg, hvor det blev tilladt at have cannabis og hårde stoffer til eget forbrug.

Hun afviser, at hun har pakket sig og solgt sine holdninger for at kunne blive minister.

- Jeg har ikke pakket noget som helst væk. Jeg havde mine holdninger, inden jeg blev overborgmester, jeg har også mine holdninger dagen efter.

- Men når man er inde i et regeringsgrundlag, så bakker man selvfølgelig op om den linje, der er. Det er ikke det samme, som at ens holdninger er væk, eller at man ikke vil arbejde for det, siger hun.

Sophie Hæstorp Andersen blev i 2021 valgt som overborgmester i Københavns Kommune.

Hun har tidligere også været regionsrådsformand i Region Hovedstaden og medlem af Folketinget.

Hun afløser partifællen Pernille Rosenkrantz-Theil som social- og boligminister.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringstoppen holder topmøde om uddannelsespolitik To dage i oktober er seks ministre med, når regeringen holder uddannelsespoliti... Læs mere
Mette Frederiksen lover at slå ring om flere nedslidte lønmodtagere I fagbevægelsens hule lover Mette Frederiksen at slå ny ring om nedslidtes pen... Læs mere
Salget af elbiler halter efter i EU Nye tal viser, at der i august blev solgt 44 procent færre elbiler i EU end i s... Læs mere
Ledigheden hoppede på stedet i august Ledigheden rykkede sig ikke ud af stedet i august. Der er fortsat 87.000 på kon... Læs mere
Amerikansk rentesænkning smitter positivt af på danske boliglån Den seneste tid er renten på danske boliglån med 30 års fast rente faldet, da... Læs mere