Miljø

ons, 22 jan 2025

Flyselskab politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for greenwashing

KLM er politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, fordi selskabet har omtalt sine flyrejser som mere bæredygtige, end der er belæg for. (Arkivfoto).
Sarah Meyssonnier/Reuters KLM er politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, fordi selskabet har omtalt sine flyrejser som mere bæredygtige, end der er belæg for. (Arkivfoto).

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt luftfartsselskabet KLM for at anvende vildledende udsagn om bæredygtighed af selskabets flyrejser i en radioreklame.

Det fremgår af Forbrugerombudsmandens hjemmeside, hvor det også er uddybet, hvad der kan have fået nogle forbrugere til at tro, at det er bæredygtigt at rejse med hollandske KLM.

I en radioreklame bragt i 2023 fremgik det, at man kunne rejse "mere bæredygtigt" ved at flyve med KLM.

Begrundelsen var, at KLM fremover ville anvende "en del bæredygtigt brændstof".

Der var dog kun tale om, at én procent af det flybrændstof, som KLM anvendte, ville blive skiftet ud med brændstof, der ifølge EU-reglerne kan kategoriseres som bæredygtigt brændstof.

Derfor mener forbrugerombudsmand Torben Jensen, at KLM tog munden for fuld ved at hævde, at man havde taget "et stort skridt" i retning af at rejse mere bæredygtigt.

- Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at de én procent ikke stemmer overens med den forståelse, forbrugerne fik af udsagnet om "et stort skridt", hedder det på hjemmesiden.

Markedsføringsloven siger, at virksomhederne ikke må anvende urigtige eller vildledende oplysninger i reklamer.

Hvis forbrugere kan ende med at købe en vare, som de ellers ikke ville have købt, hvis de havde kendt den fulde historie, så kan der udstedes bøder.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Fond fokuserer på naturarealer og skovrejsning i grøn trepartsstøtte Novo Nordisk Fonden og regeringen indgik sidste år en principaftale, som nu er ... Læs mere
Tyske turister hjælper danske overnatningssteder til rekordår Antallet af turistovernatninger i Danmark voksede sidste år med 1,3 millioner t... Læs mere
3F skal spare 100 millioner kroner og nedlægger stillinger Fagforbundet 3F vil i forbindelse med besparelser omlægge interne aktiviteter. ... Læs mere
Folketinget holder gudstjeneste for at udtrykke støtte til Ukraine Det er snart tre år siden, Rusland invaderede Ukraine, og det markeres af Folke... Læs mere
Kriseramt energiudvikler får opbakning til redningsplan Selskabet Better Energy forsøger med sin rekonstruktionsplan at få reduceret o... Læs mere