Tech

man, 24 jun 2024

af Mikkel Preisler

Regeringen præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Statsminister Mette Frederiksen vil med en ny alliance tage børnenes parti i et opgør mod techgiganter. Det siger hun til Politiken. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Statsminister Mette Frederiksen vil med en ny alliance tage børnenes parti i et opgør mod techgiganter. Det siger hun til Politiken. (Arkivfoto).

Mandag præsenterer regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen en ny alliance sammen med en række børne- og ungdomsorganisationer.

Målet er at beskytte børn og unge mod techgiganternes forretningsmodel og sociale mediers vanedannende design.

Det skriver Politiken.

- Alliancen er skabt for at tage barnets parti fuldt og helt i et opgør mod de techgiganter, som ikke vil vores børn noget godt, for hvis de ville det, havde de ikke lavet de her produkter, siger Mette Frederiksen til Politiken.

Hun henviser blandt andet til fastholdelsesmekanismer som evighedsscroll og techgiganternes manglende indsats for at fjerne skadeligt indhold.

Alliancen består foruden regeringen af organisationerne Red Barnet, Børns Vilkår og Dansk Ungdoms Fællesråd.

Helt konkret vil parterne blandt andet arbejde for et europæisk forbud mod profilering, så børn ikke bliver udsat for målrettet indhold og reklamer.

Det skal ske ved at samle erfaringer og udbrede politiske initiativer til de nordiske lande og EU.

Derudover vil alliancen have klare grænser for, hvilket indhold algoritmerne viser børn og unge, så de kan færdes trygt på nettet.

Alliancen er forankret i Erhvervsministeriet, men det er også meningen, at Kulturministeriet og Digitaliseringsministeriet skal bidrage. Statsministeren understreger over for Politiken, at initiativet ikke er partipolitisk, og at det rækker bredt ud til hele det danske samfund.

I maj lancerede Mette Frederiksen sammen med Socialdemokratiets EU-spidskandidat Christel Schaldemose et EU-udspil, der ligeledes var et opgør mod techgiganterne.

Her fremlagde Socialdemokratiet blandt andet et ønske om at hæve aldersgrænsen til 15 år for at få adgang til sociale medier. For at det kan blive håndhævet, skal der udvikles en aldersverificering i stil med MitID på tværs af EU-lande.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Demonstranter stormer Trump Tower Trump Tower blev kortvarigt indtaget af demonstranter i går for at protestere i... Læs mere
Jarlov: Vil betyde krig med USA Rasmus Jarlov er klar i spyttet i forhold til Trumps seneste udtalelser om Grøn... Læs mere
Grønland vil afvise Trump : Nok er nok Efter Trumps udmelding om at ville annektere Grønland har partileder fået nok Læs mere
Trump vil annektere Grønland Donald Trumps udtalelser om Grønland vækker bekymring Læs mere
Prisen på guld i voldsom vækst : Investorer søger sikre alternativer og kigger mod ædelmetaller I en usikkertid begynder flere og flere investorer at købe guld og ædelmetalle... Læs mere