Tech

ons, 20 mar 2024

af Mikkel Preisler

USA satser stort på Intel for at mindske afhængighed af Kina

Også de mest avancerede halvledere skal laves i USA, siger handelsminister. (Arkivfoto).
Nathan Frandino/Reuters Også de mest avancerede halvledere skal laves i USA, siger handelsminister. (Arkivfoto).

En stor pengeindsprøjtning i chipproducenten Intel skal styrke USA's globale position på markedet.

Intel vil således blive tildelt næsten 20 milliarder dollar i en blanding af direkte finansiering og lån.

Det meddeler Biden-administrationen onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den store støttepakke gives med et mål om at blive mindre afhængig af Taiwan og Kina.

Fra 1990 til 2020 er USA's andel af den globale produktionskapacitet af halvledere gået fra 37 procent til 12 procent. Det viser tal fra en amerikansk brancheorganisation.

Med den nye pakke får Intel 8,5 milliarder dollar som direkte finansiering og 11 milliarder dollar som lån. Det svarer til henholdsvis 58,5 milliarder kroner og 75,7 milliarder kroner.

Den amerikanske handelsminister, Gina Raimondo, kalder det en "stor aftale" og en af de største investeringer nogensinde i amerikansk halvlederproduktion.

- Det betyder, at de mest avancerede halvledere vil blive lavet i USA, sagde hun tirsdag.

Ifølge hende producerer USA aktuelt nul procent af de mest avancerede chips, men andelen kan stige til 20 procent i 2030 - blandt andet på grund af støtteprogrammet.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Trump vil annektere Grønland Donald Trumps udtalelser om Grønland vækker bekymring Læs mere
Prisen på guld i voldsom vækst : Investorer søger sikre alternativer og kigger mod ædelmetaller I en usikkertid begynder flere og flere investorer at købe guld og ædelmetalle... Læs mere
Putin støtter våbenhvile : I teorien Vladimir Putin afviser ikke amerikansk udspil til en våbenhvile - men Putin har... Læs mere
Musk vil fyre op imod 20% af den amerikanske skattestyrelse DOGE ere nu nået til den amerikanske skattestyrelse og vil have arbejdsstyrke s... Læs mere
Trump vil indføre lov fra 1798 : Beregnet til krigstid Trump vil indføre krigstidslov fra 1798 for at fremskynde masse-deportationer. Læs mere