Pressemeddelelse

ons, 17 maj 2023

Torben Möger Pedersen vinder international ærespris for særligt bidrag til ejendomsbranchen

Torben Möger Pedersen vinder international ærespris for særligt bidrag til ejendomsbranchen

Pressemeddelelse

17.5.2023 07:57:56 CEST | PensionDanmark

Arbejdet med innovative og certificerede ejendomsinvesteringer blev tirsdag hyldet med Outstanding Industry Contribution-prisen ved IPE Real Estate Global Awards i Milano.

PensionDanmarks mangeårige arbejde med nyskabende og certificerede ejendomme er ikke gået ubemærket hen. Tirsdag blev administrerende direktør Torben Möger Pedersen tildelt æresprisen for Outstanding Industry Contribution ved IPE Real Estate Global Awards i Milano.

I motivationen fremhæves Torben Möger Pedersens engagement i udviklingen af ejendomme som et af flere nye investeringsområder for pensionsbranchen.

”Torben har ledt PensionDanmark siden stiftelsen og over tre årtier er institutionen blevet en af de af vigtigste ledere og innovatorer i Europas institutionelle ejendoms- og infrastrukturmarkeder i Europa,” lyder det i begrundelsen.

”Det er en stor ære på denne måde at blive fremhævet internationalt for vores arbejde på ejendomsområdet. Vi har en holistisk ambition om at forene stabile afkast til medlemmernes pensionsopsparing med nye standarder for klimaaftryk, beboersammensætning, samarbejder, fællesskaber og samspil med naturen. Og med denne pris har vi et meget håndgribeligt bevis på, at vi har gjort en forskel,” siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen.

PensionDanmark har siden 2012 arbejdet systematisk med DGNB-certificering af nye ejendomsinvesteringer, og klimaaftrykket af porteføljen er allerede nu på linje med Parisaftalens klimamål for bygninger i 2040.

PensionDanmark har gennem partnerskaber og strategisk innovation skabt prisbelønnede koncepter for blandt andet budgetvenlige studieboliger (Studio[Home]) og fælleskabsorienterede seniorboliger (Virke).

Offentlig-private partnerskaber har ligeledes været et stort fokus i investeringerne, som tæller sygehuse, retsbygninger, plejecentre, uddannelsessteder og et kommende domicil til Forsvarets Efterretningstjeneste.

Siden PensionDanmark i 2014 afhændede sin daværende portefølje af boligejendomme har egenudviklede byområder været et dedikeret fokus i investeringer, som over de kommende år vil resultere i nye, DGNB-certificerede kvarterer med 10.000-vis af boliger i blandt andet Aarhus, Albertslund, Ballerup, København, Køge og Helsingør.

Som seneste skud på stammen lancerede PensionDanmark i 2022 en biodiversitetsstrategi, der har som mål, at alt nybyggeri og byudvikling skal have en positiv naturpåvirkning senest i 2030.

”Byggefagene udgør en betydelig del af vores medlemsskare, og derfor er vi ekstra motiverede til løbende at bidrage til udviklingen af den branche, hvor mange af vores medlemmer til daglig tjener deres løn og pensionsbidrag samtidig med, at de genererer vækst og beskæftigelse til gavn for Danmark,” udtaler Torben Möger Pedersen.

Fakta om PensionDanmarks ejendomsinvesteringer

  • PensionDanmark samlede ejendomsinvesteringer beløber sig til ca. 30 mia. kr.
  • Investeringerne spænder over erhvervsejendomme, boliger, hoteller, byområder og retail.
  • 43 pct. af porteføljen er DGNB-certificeret og 44 pct. opfylder energikravene i EU’s taksonomi for bæredygtig finansiering. 
  • Klimaaftrykket af ejendomsporteføljen er allerede nu på linje med Parisaftalens klimamål for bygninger i 2040.

Andre læser også

Norsk politi afslutter efterforskning i drabssag mod milliardær Tom Hagen har siden 2020 været sigtet for at have dræbt sin hustru. Ifølge NR... Læs mere
18 lande sender opråb til Hamas for at få gidsler hjem fra Gaza Danmark og USA er blandt de lande, som har statsborgere, der holdes fanget af Ha... Læs mere
Anklagere vil droppe sag om korruption mod spansk førstedame Korruptionsanklager mod Begona Gomez har fået Spaniens premierminister til at o... Læs mere
Domstol ophæver voldtægtsdom mod filmproducent Harvey Weinstein Retssag mod filmproducent Harvey Weinstein var en af de mest profilerede sager u... Læs mere